Loading....

Generalforsamlinger

Her finder du dagsordener, referater, budgetter, regnskaber mv.

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 11. maj 2009 kl. 19.00
På Knudsrødgård (Knudsrødgårdsvej overfor campingpladsen) – Med følgende dagsorden:

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse.

4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, samt fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår kontingentforhøjelse for enkelt medlemmer til kr. 200,- pr. år og for par/familie til kr. 300,- Med virkning fra kalenderåret 2011.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Ole Christiansen (modtager genvalg)
Per Brodthagen ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Jens Juel – Olsen

7. Valg af 1 – 2 suppleanter til bestyrelsen. ( Bestyrelsen foreslår Niels Hertel Jensen og Vivi Jensen)

8. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant. (bestyrelsen foreslår Erik Becker)

9. Eventuelt.

På Bestyrelsens vegne

Sven Heiner
formand

Der indkaldes hermed til generalforsamling tirsdag den 12. maj 2009 kl. 19.00
i Bildsø Kolonien – Med følgende dagsorden:

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, samt fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Irene Rasmussen og Bettina Brodthagen (begge modtager genvalg
7. Valg af 1 – 2 suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant
9. Eventuelt.

På Bestyrelsens vegne
Sven Heiner
Formand

BUDGET 2009 – Forslag

Tekst Indtægter Udgifter Note
Kontingent 100 medlemmer 13.125,- 25 x 150 +
½ x 75 x 250
Kajakudlån 1.500,-
Medlemskab DGI 1.200,-
Forsikring – Kajakker 4.032,-
Forsikring af bådtrailer 462,-
Hjemmeside 1.200,-
Qi Gong x 10
(Foreningens andel modregnet
forventet brugerbetaling)
4.000,-
Kajakkurser x 5
(Foreningens andel modregnet
forventet brugerbetaling)
2.500,-
Fitness instruktør
(12 + 3 x 500)
7.500,- Finansieret af sundhedspris
Generalforsamling 700,-
Medlemsmøder 1.000,-
Div. kursus tilskud 1.000,-
Udstyr 3.000,- Navneskilte –
kajakvogne m.v.
Vedligeholdelse
Fitness + Kajak
1.500,-
Kajak køb 67.798,- Finansieret af sundhedspris
+ friluftsrådet
Køb af bådtrailer 21.940,- Finansieret af sundhedspris
Administration 500,-
Køb af sheltere 30.000,- Finansieret af friluftsrådet
+ Agenda 21
Tilskud fra Friluftsrådet
til sheltere og kajakker
30.000,-
Tilskud fra Agenda 21
til sheltere
15.000,-
Tilskud fra Region Sjællands sundhedspris 100.000,-
Total Sum 159.625,- 148.382,-
Overskud -11.243,-
Balance 159.625,- 159.625,-
Bestyrelsen forslår uændret kontingent for enlige kr. 150,-, men kontingentforhøjelse for par/familier med hjemmeboende børn op til 18 år, fra kr. 200,- til kr. 250,-

BUDGET 2009

Tekst Indtægter Udgifter Note
Kontingent 100 medlemmer 13.125,- 25 x 150 +
½ x 75 x 250
Kajakudlån 1.500,-
Medlemskab DGI 1.200,-
Forsikring – Kajakker 4.032,-
Forsikring af bådtrailer 462,-
Hjemmeside 1.250,-
Qi Gong x 10
(Foreningens andel modregnet
forventet brugerbetaling)
4.000,-
Kajakkurser x 5
(Foreningens andel modregnet
forventet brugerbetaling)
2.500,-
Fitness instruktør
(12 + 3 x 500)
7.500,- Finansieret af sundhedspris
Generalforsamling 700,-
Medlemsmøder 1.000,-
Div. kursus tilskud 1.000,-
Udstyr 3.000,- Navneskilte –
kajakvogne m.v.
Vedligeholdelse
Fitness + Kajak
1.500,-
Kajak køb 67.798,- Finansieret af sundhedspris
+ friluftsrådet
Køb af bådtrailer 21.940,- Finansieret af sundhedspris
Administration 500,-
Køb af sheltere 30.000,- Finansieret af friluftsrådet
+ Agenda 21
Tilskud fra Friluftsrådet
til sheltere og kajakker
30.000,-
Tilskud fra Agenda 21
til sheltere
15.000,-
Tilskud fra Region Sjællands sundhedspris 100.000,-
Total Sum 159.625,- 148.382,-
Overskud -11.243,-
Balance 159.625,- 159.625,-
Bestyrelsen forslår uændret kontingent for enlige kr. 150,-, men kontingentforhøjelse for par/familier med hjemmeboende børn op til 18 år, fra kr. 200,- til kr. 250,-

Generalforsamling d. 12. maj 2009 afholdt i Bildsø Kolonien.

Tilstede ved generalforsamlingen var 25 af foreningens medlemmer.

1. Valg af dirigent og referent.
Erik Becker blev valgt som dirigent og Irene Rasmussen som referent.

Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

2. Bestyrelsens beretning.
Indvielsesfesten d. 01. maj 2008 havde stort fremmøde og foreningen fik mange nye medlemmer denne dag.
D.G.I. Foreningen er medlem af DGI og flere af klubbens medlemmer har allerede nydt godt af dette medlemskab i form af deltagelse i kurser mv.
Træningen onsdage har ca. 10 deltagere og i træningen søndage deltager 20 – 30 medlemmer.
D. 05. april 2009 var træningen flyttet til Korsør Lystskov med god deltagelse.
Fitnessbanen. Redskaberne bliver udsat for slidtage, specielt puderne på bænkene går det hårdt ud over. Der er skiftet puder 3 gange. Benstem – redskabet er under ny konstruktion.
Region Sjællands Sundhedspris 2008 på kr. 200.000 blev givet til Vores forening samt Bankernes EDB-central til deling med kr. 100.000 til hver. Pengene bliver bl.a. brugt til instruktører på Fitnessbanen om søndagen. Der er truffet aftale med Karen Tengberg og Simone Gorju.
Kurser i at sejle kajak. Foreningen afholdte kurser i 2008 med deltagelse af ca. 40 medlemmer.
D. 12. oktober 2008 deltog 12 medlemmer i en tur til Karrebæksminde, hvor der blev sejlet kajak. I 2009 vil der blev arrangeret flere ture bl.a. d. 07. juni, hvor turen går til Hammer Bakker med sejlads i Holbæk Fjord.
Foreningen har nu 9 kajakker, hvoraf de 3 er toer kajakker.
Qi Gong v. Claus Gyllun blev afholdt 10 gange i 2008. I denne træning deltager 15 – 20 medlemmer.
D. 30. juli 2008 holdt foreningen medlemsmøde på Strandengen, hvor der blev badet, grillet og hygget.
Idrætsmærke under DGI er ved at blive udarbejdet i samarbejde med Freddie Andersen DGI. De discipliner, der indgår i dette frilufts idrætsmærke er målrettet foreningens aktiviteter inkl. redskaberne på Fitnessbanen. De forskellige discipliner introduceres d. 24. maj 2009.
www.aktivnatur.dk er navnet på foreningens hjemmeside. De tilstedeværende blev opfordret til at bruge gæstebogen på siden.
Ansøgninger om økonomisk støtte. Foreningen søger om tilskud, hvor der er mulighed for dette bl.a. Fødevareministeriet, der administrerer en pulje penge til aktiviteter, der kan udvikle yderområderne – landdistrikterne. Foreningen søger om midler til at opføre et klubhus på grunden v. Fitnessbanen. Der sendes tillige ansøgning til Nordea fonden.
Skovens dag d. 03. maj 2009 blev brugt til at præsentere foreningens aktiviteter samt bådedåb af foreningens nye kajakker.
Slagelse Kommune har udarbejdet en film, der skal præsentere Kommunens aktiviteter, vores forening deltager i filmen. Filmen præsenteres ved et arrangement i Slagelse bymidte d. 20. juni. 2009.
Ved den kommende byfest i Kr. Stillinge d. 06. juni deltager foreningen med en stand, der præsenteret foreningens aktiviteter.
Bestyrelsen er i gang med at forberede er løb d. 28. juni 2009 – et badeboldløb, hvor deltagerne skal bevæge sig fra Bildsø skov til Stillinge Strand og retur.
Vores forening er blevet omtalt i medierne i det forgange år bl.a. Politiken, og også DGI-bladet og TV-2 øst, har vist interesse for at foreningen og ønsker at markedsføre foreningen.
Julearrangement blev afholdt i november 2008, hvor vi blev guidet rundt i skoven med efterfølgende gløgg og æbleskiver.

Der kom forslag om at markedsføre klubben ved at opstille store bannere – f.eks. gennem Top – sign.

Bestyrelsens beretning blev godkendt med applaus.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
Regnskab 2008 balancerer med et overskud pr. 31. december 2008 med kr. 101.272,54.
Regnskab og status blev godkendt.

4. Budget 2009 blev forelagt generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslår kontingentforhøjelse til kr. 250 pr år for familier og kr. 150 pr år for singler.
Det fremlagte budget med kontingent forhøjelsen blev godkendt.

5. Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag.

6. Valg til bestyrelsen.
Betina Brodthagen og Irene Rasmussen blev genvalgt.

7. Valg af suppleanter. Jens Juul-Olsen og Vivi Jensen blev valgt som hhv. 01. og 02. suppleant.

8. Valg af revisor. Claus Due Andersen blev valgt som revisor. Lars Korsbæk blev valgt som revisorsuppleant.

9. Evt.
Der arrangeres tur til Hammer Bakker d. 07. juni 2009 – se nærmere på foreningens hjemmeside.

Generalforsamlingen blev afsluttet med en tak for god ro og orden fra dirigenten.

Irene Rasmussen
Referent.

Formandens beretning for første klub år 2007 – 2008.

Når vi ser tilbage på året der er gået siden vi holdt vores stiftende generalforsamling den 3. maj 2008, må vi indrømme, at der er sket en del og mange af vores udstukne mål er blevet nået.

Aktivitetspladsen/Natur Fitness centreret – (flintstone natur Fitness)
En af de grundlæggende mål for foreningen var opbygning af et naturfitness center, som kunne erstatte det noget interimistiske ”center” vi havde lavet bag camping pladsen.

Umiddelbart efter vores generalforsamling gik vi i gang med at bearbejde Slagelse kommune om, at få dem overbevist om, at det ville være en god ide med indretning af naturfitness center her i Bildsø skoven. Den15 juni blev der afholdt et møde mellem enkelte bestyrelsesmedlemmer og 5 – 6 forvaltningschefer. Mødet var utroligt positivt og der kom snart gang i arbejdet med at finde en egnet placering og snart efter var arealet, som vi kender det, ryddet for buske og træer. Først på efteråret blev der fældet 13 store egetræer af kommunens folk. Det lykkes os at finde en flink og rar gårdejer i Kirke Helsinge, som havde et mindre savværk der kunne håndtere de store stammer.

Sidst i november mødte en halv snes medlemmer op og gik i gang med selve arbejdet på pladsen.
Det er i løbet af vinteren blevet til en del arbejdsweekender og vi skylder alle dem som er mødt villigt op en stor tak.

Den 1. maj blev Natur fitness pladsen indviet med stor festivitas og borgmester Lis Tribler huggede som bekendt snoren over i (efter flere hug). Samtidig havde vi bådedåb af foreningens 3 første kajakker.

Da vi havde fået en del medieomtale forinden, var vi så begunstiget – trods vejrgudernes småregn, at der dukkede en betydelig større mængde mennesker op, end vi havde forestillet os. Vi skønner at omkring de 150 personer var mødt frem. (måske for at få en billig pølse og øl). – Dette resulterede samtidig i at vi fik forøget vores medlemstal til over 100 medlemmer.

Qi-Gong:
En anden af vores aktiviteter, er som bekendt Qi Gong. – Vi har været så heldige at få fat på en dygtig og sympatisk Qi-Gong instruktør fra Kalundborg, Claus Gyllum, som var villig til at komme og holde kurser for os efter søndagstræningen. Det er blevet til i alt 8 kurser sidste år, hvor der har været delvist brugerbetaling på 25 kr. pr. gang. Klubben gav herefter et tilskud på de resterende kr. 25,-.

På kurserne har der været en stor tilslutning og der har på tidspunkter været over 20 deltager på holdene.
Der har endvidere været afholdt et mindre kursus en anden gren af de mentale afspændingsprogrammer, nemlig ”De fem tibetaner” – som jeg dog ikke selv har været på og derfor ved meget lidt om. – Her var det vores medlem Mette Fabel der forestod undervisningen.

Kajak:
Kajakkurser var vi lidt senere til at komme i gang med, men i sensommeren fik vi gang i 2 kurser, med max deltager antal på 7 personer hver gang. Det var Jan Nielsen fra Kajakhuset ”Kajak Fun” ved Stillinge Krydset, som forestod kurserne. Jan har været meget imødekommende på mange områder og vi har fået en god aftale i stand med Jan, så vi kunne holde en delvis brugerbetaling på kr. 100,- og hvor klubben bidrog med rest beløbet (ca. kr. 230 pr. person). I dette beløb var indregnet leje af kajakker. Det andet kursus blev lidt billigere, da vi på dette tidspunkt have fået sponseret 2 kajakker.

Kurserne var en stor succes og alle fik – mig bekendt blod på tanden til at fortsætte med kajaksporten.

Gennem sponsorat fra daværende Bank Trelleborg og Spar Bo, fik vi kr. 13.500,- til at kunne indkøbe to af de kajakker vi holdt bådedåb over her den 1. maj. En passende rabat fra Jan Nielsen fra Kajakfun gjorde det muligt at få to gode robuste kajakker.

I februar måned fik vi et legat fra fonden for Kirke Stillinge Låne og Sparrekasse på kr. 7.000,- hvilket lige nøjagtig var nok til at kunne købe en toer kajak i glasfiber hos Jan Nielsen. Igen hjulpet på vej af en klækkelig rabat.

Medlemsmøder:
Vi har afholdt 2 medlemsmøder sidste år. En gang i i slutningen af september og en gang i slutningen af november. Begge gange med en naturguidet tur af vores medlem Rikke Ryttersgaard. – Specielt julemødet var en stor succes, idet knap 40 medlemmer med familier var mødt frem. Her fik vi glæde af vores ny tildannede borde og bænke af egetømmer.

Klubdragter:
Ved Ole Christiansen hjælp, er det lykkes os at få designet en luksus klubdragt af meget fin kvalitet, til et meget beskedent beløb. Desuden at få fremstillet en kasket med logo, som vil blive tildelt ”gratis” til alle medlemmer.

Ansøgninger og sponsorater:
Vi har gennem året søgt adskillelige institutioner og specielt pengeinstitutter om støtte til vores forenings ”ædle mission”. Det har været en hel del op ad bakke, men også med en del solstråleoplevelser.

Nordea Bank var de første til at begave os med et beløb på kr. 3.000,- Hvilket bl.a. gjorde det muligt for os at gennemføre Qi- Gong og kajakkurserne med forenings tilskud.
Herefter fik vi kr. 13.500,- som tidligere omtalt fra Bank Trelleborg og SparBo, som gik til indkøb af 2 kajakker.
Ved andet forsøg har vi fået tildelt kr. 75.000,- fra Tips og Lotto midlerne via Friluftsrådet. Da der er tale om et tilskud til en foreningsejendom, giver der her kun 50 % støtte. Så beløbet er øremærket med kr. 15. 000,- til indkøb af 3 halve kajakker og med kr. 60.000,- for opbygningen af 4 halve sheltere.

Det har endnu ikke været os muligt at finde en sponsor til den sidste del af de 3 halve kajakker.

Vi har dog pt. en ansøgning inde hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor vi bl.a. har ansøgt om tilskud til indløsning af de 3 halve kajakker, samt om indkøb af 4 ener kajakker og 4 toer kajakker. Endvidere om tilskud for køb af en kajaktrailer, samt om støtte til afholdelse af kajakkurser. I alt har vi ansøgt om kr. 147.000,- – Jeg har netop i går ringet op til ministeriet og fik at vide at der vil komme meddelelser ud medio juni måned om hvorvidt man var med blandt de heldige. – Det venter vi så spændt på.

Slagelse kommune skal vi i det kommende år i gang med at søge om tilskud til, dels opførelse af de 4 sheltere vi har fået tilskud til fra Friluftsrådet, dels om tilskud til opførelsen af et både – og klubhus. – En ordentlig mundfuld, men grebet an og serveret på den rigtige måde, kan der være begrundet håb om det også kan lykkes.

Andre fonde kan der være muligheder i, men jeg har ikke haft ressourcer til mere og ret beset bør vi lige afvente meldingen fra fødevareministeriet.

Det kommende år:

På Naturfitness banen har vi planer om, at finde en egnet og villig/billig instruktør, der kan komme nogle gange og demonstrer hvordan man bedst udføre øvelserne ved de forskellige redskaber.

I aften har vi fået Claus Jensen fra Aktiv Velvære i Slagelse til at fortælle os noget om legemes øvelser og muligvis en tur på redskaberne.

Qi- Gong arbejder vi på, at få etableret 8 kurser, som vanen tro skal finde sted efter søndagstræningen. Der vil fortsat være delvist brugerbetaling på kr. 25,- pr. gang. – Opkrævningen vil finde sted fra gang til gang.

Med hensyn til Kajakkurser, har vi planer om afholdes af 4 kurser og har allerede nu lavet aftale med Jan Nielsen om foreløbig 2 kurser (muligvis 3) her i juni måned. Kurserne bliver afholdt om onsdagene fra kl. 18.00 til 21.00 og er aftalt afholdt den 11/6 – 18/6 og som reserve den 25/6. Der kan kun være 7 deltager på hvert hold, så det er om at komme ”først til mølle”. Der er ligeledes her delvist brugerbetaling og vi har besluttet at sætte beløbet op her til kr. 150 pr. gang. Heri er som bekendt leje af udstyr.

Medlemsmøder har vi endnu ikke planlagt nogle af, men vi kunne genoptage den ide der fremkom sidste år med at vi kunne mødes på pladsen, eller nede ved bålpladsen en lun sommeraften og grille et par pølser, samt synge lange vemodige skærsommer nats sange.

Herudover vil vi som tidligere omtalt, arbejde videre med at få etableret en natursti i fra Svenstrup til Reersø med 4 stk sheltere undervejs. samt forsøge at få etableret et bådehus, samt klubhus.

Bestyrelsen lægger op til at vi melder os ind i DGI, hvor vi kan få en række fordele ved et relativt lavt kontingent.

For at få tilstrækkelig midler til alle vores aktiviteter foreslår vi kontingentet sat op til kr. 150,- og for par og familier med børn under 14 år kr. 200,-

Men sidst og ikke mindst vil vi forsøge at øge medlemstallet, samt gøre det så rart og godt for alle at være medlem, at ingen kunne drømme på at melde sig ud igen.

Således passeret år 07/08

på bestyrelsens vegne

Sven Heiner
formand

Foreningen for Aktiv Natur Velvære
Bildsø Skov og Strand

Foreningen afholdt stiftende generalforsamling d. 03. maj 2007 i Bildsø Kolonien, Bildsø Skov.

Hoved initiativtageren, Sven Heiner, bød de 23 tilstedeværende velkommen og præsenterede de øvrige initiativtagere, Lars Korsbæk og Irene Rasmussen.

Niels Michelsen blev valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at den stiftende generalforsamling er lovligt varsle, og forsamlingen er dermed beslutningsdygtige.

Foreningens idegrundlag blev præsenteret. Foreningens idegrundlag er i korte træk at motivere personer i alle aldre og med forskellige baggrunde til at samles og udøve forskellige former for motion ude i naturen i og omkring Bildsø Skov og Strand.

Vedtægter for foreningen blev vedtaget.

Følgende blev valgt til en bestyrelse: formand Sven Heiner, kasserer Lars Korsbæk, sekretær Irene Rasmussen, suppleant Holger Zinkernagel.
Som revisor blev valgt: Niels Michelsen.

Det årlige kontingentet blev fastsat til kr. 100 for en voksen, kr. 150 for par og kr. 50 for børn under 14 år.

Det blev vedtaget, at foreningen afvikler 2 ugentlige træningsdage hhv. onsdage og søndage. Onsdage kl. 17.30 – 18.30 og søndage kl. 9.30 – 10.30. Der vil være fælles opvarmning for de fremmødte af 5 – 10 minutters varighed, derefter deler de fremmødte sig i grupper, der udøver den form for motion, gruppen har lyst til. Det kan være gå, stavgang, løb, styrketræning osv.
Den gruppevise motion afslutter med en fælles udstrækning, Chai Chi eller tilsvarende af ca. 10 min varighed.

Generalforsamlingen blev afsluttet med en tak til de fremmødte for deres interesse og opbakning.

Irene Rasmussen
Sekretær.

Back To Top