Loading....

Referater fra bestyrelsesmøder

Bestyrelsesmøde d. 18. august 2011 på Strandalleén 10.
Tilstede ved bestyrelsesmødet var den samlede bestyrelse.

Orientering fra formanden.
Formanden er inviteret til Sostrup slot på Djursland d. 27. august med det formål at fortælle om foreningens træningsbane.
SMS- kæde til kajak sejlads skal rekonstrueres. Kæden har været i brug én gang i 2011.
Nye initiativer er på tegnebrættet med henblik på at skabe PR for foreningen. (Chris McDonald og tilsvarende)

Økonomien.
D.d. har foreningen 125 betalende medlemmer, hvoraf en del er familier å hhv. 3 og 4 personer. I sommerperioden er der registreret 25 nye medlemskaber, hvor af 5 er familier.
Aktuelt har foreningen kr. 26.000 på kontoen.

Bygning af depot skab på koloniens gavlvæg.
Slagelse kommune betaler udgifter i forbindelse med etablering af vandhane kr. 2.700 + moms) samt elstik (kr. 8.900 + moms) på koloniens gavl til brug af foreningen. Slagelse kommune orienterer ligeledes forpagter af campingpladsen om etableringen.
Foreningen skal selv etablere et depot skab på samme gavl, prisen for dette anslås til kr. 2.500.

Friluftsidrætsmærket, samt dato for medlemsmøde.
Der trænes målrettet i ugerne 33. 34. og 35 på at opnå færdighederne til at få idrætsmærket. Skemaerne bliver gjort færdige og lagt på nettet. Medlemsmøde, hvor mærkerne uddeles, afholdes onsdag, d. 28. september kl. 17.30 på træningsbanen, hvor den medbragte mad nydes.

Kajak og gåtur i sensommeren 2011
Kajak og gåtur planlægges til søndag, d. 09. oktober kl. 9.30 fra P-pladsen på Stendyssevej. Turen går i år til Hallebyåen. Irene kontakter Per Lindgren fra Vinde Helsinge Friluftslaug.

Qi Gong/thai-thi.
Claus Gylling stopper formegentlig med denne sæson, da han flytter til København. Vi arbejder på at finde en ny instruktør evt. instruktør i Thai-thi. Claus forespørges om mulige emner,

Målsætning samt indhold af fitnesstræning med instruktører.
Indholdet i fitnesstræningen skal være fælles opvarmning, individuel træning, hvor træningen tilrettes den enkelte (medlemmernes forskellighed) fælles afslutning. Træningen må gerne være sjov.

Naturcenter.
Dersom foreningen skal gøre sig forhåbninger om at få realiseret en skovhytte, skal denne betegnes som et naturcenter. Embedsmænd og politikere i Slagelse kommune oplyser, at denne betegnelse giver velvilje hos de bevilgende myndigheder.

Diverse.
Den kommende forpagtning af campingpladsen er endnu ikke afklaret.
Julemotion – afholdes søndag, d. 20. nov. kl. 10.30 på træningsbanen. Vi satser på, at Annli igen i år vil guide os rundt i skoven.

Zumba
Lørdag, d. 20 aug. Kl. 10.00 er årets sidste arrangement med Zumba på træningsbanen.

Næste møde.
Næste bestyrelsesmøde er planlagt til torsdag, d. 03. november kl. 19.00 hos Irene på Holstebrovej 28, 4200 Slagelse.

Referent
Irene Rasmussen

 

Bestyrelsesmøde d. 26. maj 2011 hos Sven Heiner, Strandalleen 10.
I mødet deltog: Sven Heiner, Jens Juul-Olsen, Bettina Brodthagen, Niels Hertel, Kirsten Nielsen og Irene Rasmussen.

Referat.

Orientering fra formanden.
o Depot skab samt vandhane forsøges etableret på gavlen af kolonien.
o I samarbejde med Slagelse Kommune udarbejdes klage til Skov og Naturstyrelsen omkring afslag på ansøgning om etablering af skovhytte.
o Kursus i Conventus for bestyrelsen forsøges afviklet d. 14. og 21. juli i Holbæk.

Overdragelse af kassererposten.
Kirsten Nielsen er registreret som bemyndiget til have adgang til foreningens netbank.

Medlemsoverblik.
Ajourført medlemsoversigt viser, at foreningen d.d. har 81 betalende medlemmer.

Økonomien.
Der er pt. en kassebeholdning på ca. kr. 20.000 i banken + ca. kr. 5.000 i kontanter hos Ole

Kajakkurser
Der afholdes kajakkurser d. 16. og d. 30. juni med god tilslutning.

Sms kæde til kajaktur.
Der sendes mail til de medlemmer, der sidste år var optegnet på SMS- kæden, det er op til den enkelte at indtaste medlemmers tlf. nr i egen telefon.
Den, der starter kæden tjekker ved Bettina og Per, om der er ledige kajakker.

Fitness.
Der skal tages nye billeder til fitness programmet samt til instruktion til redskaberne.

Qi Gong.
Qi Gongen startede i uge 20 med deltagelse af 15 medlemmer.

Kajak – gåtur.
Kajak gåtur med overnatning i shelter aftales spontant ultimo juni, primo juli.

Zumba.
Zumba v. Ines afholdes 25. juni, 23 juli og 20 august.
Der etableres podie til instruktøren. Pressemeddelelse sendes til Uge Nyt og Slagelse Din By, Løbeseddel sættes op i området.

Diverse bøjeopsætning.
Jens og Sven forsøger at få sat bøjerne op.
Jens og Sven monterer de sidste redskaber på pladsen.

Næste møde. Er aftalt til d. 18. august kl. 19.00 hos Irene på Rosenvej 6, Stillinge Strand.

Evt.
Klubbluser sælges for kr. 100 indtil d. 01. juli, derefter er prisen kr. 125.

Referent
Irene Rasmussen

 

Bestyrelsesmøde d. 31. marts 2011 hos Niels Hertel på Valmuevej 7, 4200 Slagelse.
I mødet deltog: Sven Heiner, Jens Juul-Olsen, Vivi Jensen, Bettina Brodthagen, Niels Hertel, Ole Christiansen og Irene Rasmussen.

Referat.

Orientering fra formanden.
Friluftsidrætsmærketdrøftes på næste møde. DGI har accepteret, at foreningen som forsøgsordning anvender vores eget pointsystem. Karen Strauss afprøver den nye pointberegning med en skoleklasse.
I bladet ”Din by – Slagelse/Korsør/Skælskør” er der en artikel om Fitness i det fri – med udgangspunkt i ”vores” forening.
Sheltere: De 3 sheltere sættes op i dagene 18.- 19. april.

Økonomi.
D.d. har foreningen 101 betalende medlemmer fordelt på 37 familier og 27 solister.
Regnskabet for 2010 vil være klart ved næste bestyrelsesmøde.

Conventus.
Foreningen har købt grundpakken til kr. 735, der er et regnskabsmodul. Modulet kan udvides til også at kunne omfatte medlemsregistrering samt indbetaling af kontingent direkte fra hjemmesiden. Dersom medlemstallet vokser, overvejes at investere i den udvidede pakke. Sven og Ole deltager i kursus arrangeret af DGI.

Generalforsamlingen.
Foreningens ordinære generalforsamling afholdes d. 03. maj 2011 kl. 19.00 i Bildsø kolonien (tilføjet efter bestyrelsesmødet). 2 bestyrelsesmedlemmer samt suppleanterne er på valg. Et bestyrelsesmedlem trækker sig, så bestyrelsen skal finde en egnet kandidat, der vil påtage sig arbejdet med at føre foreningens bogholderi.
Budget for 2012 blev drøftet. Budgettet forelægges generalforsamlingen.

Folder omdeling.
Søndag, d. 17. april uddeles foreningens aktivitets kalender til samtlige husstande i sommerhusområdet fra Næsby Strand til Mullerup samt Stillinge by. Kalenderen er lagt på Bibliotekerne i Slagelse og Gørlev. Medlemmer, der vil hjælpe med at omdele folderne, skal melde sig til Sven. Der er ca. 2600 kalendere, der skal uddeles.

Renovering af Fitnesspladsen.
Pladsen renoveres lørdag, d. 07. maj kl. ?. Der er afbud fra Jens og delvis afbud fra Niels.

Indvielse af sheltere.
Shelterne indvies søndag, d. 08. maj. Der er tilsagn om deltagelse fra Lis Tribler samt Hans Iversen fra Sydbank eller alternativt Berit Madsen fra Sydbank. Efterfølgende vil Karen Tengberg og Claus Gylling demonstrere, hvordan der trænes i hhv. fitness og Qi Gong. Der vil blive serveret en forfriskning. Afbud til denne dag fra Jens, Niels og Irene.

Klubtrøjer.
Der bliver fremover mulighed for at vælge klubtrøjer i 4 forskellige farver. Grøn, blå, grå og rød. Bluserne vil få samme farve tryk, uanset bluse farve.

Skovhytten.
Slagelse Kommune arbejder seriøst med at kunne give tilladelse til at foreningen opfører et klubhus på samme matrikel som kolonien ligger på. Foreningen skal selv finde finansieringen af opførelsen. (ca. 2 millioner).

Turarrangement.
Årets første klubtur går til Slagelse Lystskov, hvor der bliver mulighed for at gå eller løbe. Efterfølgende nydes den medbragte mad i fællesskab. Turen starter på P-pladsen på Stendyssevej og der arrangeres fælles transport til Slagelse.

Foråret kajaktur aftales på næste bestyrelsesmøde.

Klubsang.
På generalforsamlingen præsenteres en sang, der gerne skulle blive foreningens klubsang.

Næste møde.
Næste bestyrelsesmøde er tirsdag, d. 26. april kl. 19.00 hos Bettina på Drøsselbjergvej. (afbud fra Irene.)

Referent
Irene Rasmussen

 

Bestyrelsesmøde d. 20. januar 2011 på Strandløbervej, Bildsø Strand.
I mødet deltog: Sven Heiner, Jens Juul-Olsen, Bettina Brodthagen, Niels Hertel, Ole Christiansen og Irene Rasmussen.
Afbud fra Vivi Jensen.

Referat.

Kort orientering fra formanden.
Sheltere: Opførelse af de 3 sheltere adventer endelig godkendelse fra Slagelse kommune omkring placeringen.
Shelterne er finansieret delvis med kr. 45.000 fra Friluftsrådet og kr. 15.000 fra Slagelse kommune.
Nye redskaber til motionspladsen: Der etableres inden sæsonstarten et tov til armsving og parallelle stænger til bensving.

Orientering om foreningens økonomi.
D.d. har foreningen 101 betalende medlemmer fordelt på 37 familier og 27 solister.
Ole har meddelt, at han gerne vil aflastes som kasserer efter næste generalforsamling. Bestyrelsen undersøger emner til en afløser. Hvad med Vivi eller Hans.

Planlægning af folder til omdeling.
Foreningen får trykt ca. 2500 foldere, der vil blive husstandsomdelt i weekenden før påske (17. april). Folderen vil blive fordelt til strandområdet fra Næsby til Drøsselbjerg, samt i Stillinge, Bildsø, Drøsselbjerg og Mullerup. Folderen vil indeholde oplysning om foreningen samt en kalender med årets aktiviteter.
Folderen forsøges delvis finansieret ved annoncering. Følgende kontaktes: Sparkøbmanden, EBK-huse, Computerproblemer, Jan Nielsen, H.J. Hus, Stillinge El-forretning, Lars Meng.
En annonce vil koste 200 – 300 kr. pr. stk.

Planlægning af program for året 2011.
Sæsonen starter 01. maj 2011 kl. 9.30.

Fitnesstræning: 15.05, 29.05, 12.06, 26.06, 10.07, 24.07, 07.08, 21.08, 04.09, 18.09, 02.10.

Qi Gong: 22.05, 05.06, 19.06, 03.07, 17.07, 31.07, 14.08, 28.08, 11.09, 25.09.

Gå – løbe klubtur: 10. april.

Kajakture: medio maj eller juni evt. til Sorø sø, Nekselø eller Møn.

Kajakkurser:
3 gange i løbet af maj, juni og juli.

Løbetræningen skal i år foregå i niveaudelte hold, der hver har en hold ansvarlig.

Indvielse af sheltere.
Shelterne indvies søndag, d. 08. maj. Program udarbejdes på næste bestyrelsesmøde.

Generalforsamling 2011.
Generalforsamlingen fastsættes til d. 03. maj 2011 kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdes i kolonien eller på Knudsrødsgård.

Badeboldløb.
Badeboldløb afholdes ikke i 2011, det udsættes til 2012.

Diverse.
Klubtrøjer. På næste bestyrelsesmøde ser vi på stof – og farveprøver med det formål at få trykt en klubbluse til afløsning for den nuværende hvide bluse.

Vedligeholdelse af fitnesspladsen. Lørdag, d. 30. april renoveres pladsen, her skal bl.a. vendes flis. Vi satser på, at foreningens medlemmer vil give en hjælpende hånd.

DGI´s medlemsblad sendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Næste møde.
Næste bestyrelsesmøde er torsdag, d. 31. marts 2011 kl. 19.00 på Valmuevej 7, 4200 Slagelse.

Referent.
Irene Rasmussen

Bestyrelsesmøde d. 04. november 2010 hos Jens, Mullerup.
I mødet deltog Sven, Ole, Niels, Jens, Bettina, Vivi og Irene.

Orientering fra formanden.
Shelterne: Opsætning af shelterne er udsat til den endelige godkendelse forelægger fra Skov- og Naturstyrelsen samt Slagelse Kommune.
Skovhytten: Dersom skovhytten placeres på samme matrikel som Bildsø Kolonien, vil der i Teknisk forvaltning, Slagelse Kommune blive startet en byggesag.
Foreningens hjemmeside: Der er nye indlæg bl.a. omkring foreningens kajaktur til Trelleborg.
Onsdagstræningen: Træning onsdage er i vinterhalvåret rykket til kl. 17.00. Mødested er P-pladsen på Stendyssevej.

2. Økonomi.
Foreningen har d.d. 102 betalende medlemmer. Kassebeholdningen er på kr. 60.000. Vi afventer tilskud fra Agenda 21 på kr. 15.000 samt kr. 45.000 fra Friluftsrådet. Den samlede udgift til shelterne forventes at blive ca. kr. 145.000.
Kontingent for 2011 opkræves i februar 2011.
Foreningen har haft udgifter til bøjer, generator, pavilloner og puder til træningsredskaberne. Kirsten Heiner har syet puderne – tak til Kirsten for en stor indsats.

3. Shelterne.
Indvielse af de 3 sheltere vil ske i løbet af foråret.

4. Badeboldløb.
Foreningen afholder ”badeboldløb” søndag, d. 14. august 2011. Løbet annonceres i 2 sogne samt på den lokale hjemmeside med arrangementer i Kr. Stillinge og omegn. De praktiske opgaver omkring løbet uddelegeres til bestyrelsesmedlemmerne.

5. Vintertræningen.
I vinterhalvåret foregår søndagstræningen som altid kl. 09.30 på motionspladsen og onsdage, kl. 17.00 med start ved P-pladsen, Stendyssevej.

6. Struktur på træningen.
I den kommende sæson annonceres sæsonstart ved husstands omdelte brochurer, der fortæller om foreningens aktiviteter i løbet af 2011. Der vil være et begynderhold for folk, der ønsker at komme i gang med at løbe, derudover vil der blive struktur på de øvrige hold, således at en holdleder vil være ansvarlig for gå/løbetræningen, så alle får en god oplevelse – og får lyst til at komme igen.
Den endelige struktur drøftes på næste bestyrelsesmøde.

7. Julearrangement.
Søndag, d. 21. november 2010 kl. 10.00 holder foreningen den traditionelle jule gåtur guidet af Anneli. Der bliver mulighed for at samle materialer i skoven til juledekoration – og efter gåturen serveres gløgg og æbleskiver.

8. Løbekursus arrangeret af DGI.
– Ingen fra bestyrelsen deltager.

9. Diverse.
Jan Nielsen, Kajak Fun opfordres til at arrangere et kursus i kajakhåndtering i Korsør svømmehal.
Bestyrelsesmedlemmerne var fornøjelsessyge, så der blev talt om en klubtur til Tunesien efteråret 2011.

10. Næste møde.
Bestyrelsen holder næste møde torsdag, d. 20. januar 2011 kl. 19.00 hos Ole.

Referent:
Irene Rasmussen.

 

Bestyrelsesmøde d. 01. juli 02010 på Drøsselbjergvej, Stillinge Strand.

I mødet deltog Sven, Ole, Bettina, Vivi og Irene.
Afbud fra Jens og Niels.

Nyt fra formanden.
Sheltere.
Foreningen har fået kr. 75.000 i tilskud til etablering af 3 sheltere samt kr. 20.000 til brug til promovering af Fitnessbanen mv. Sydbank har sponseret de sidste kr.10.000, således at de 3 sheltere kan blive opført. Shelterne opføres i uge 41. Slagelse Kommune lægger græstaget. Det er kommunen, der er ansvarlig for vedligeholdelsen.
Shelterne vil blive placeret ved Bildsø skoven, ved Kongsmark og ved Næsby Strand – således at det er i umiddelbar nærhed af offentlige toiletter.

TV-Øst.
Foreningens aktiviteter blev optaget af TV-Øst d. 24. juni i tidsrummet fra kl. 09.00 – 15.30. Samtlige aktiviteter indgår i udsendelsen, der sendes mandag, d. 16. august kl. 20.00 – samt 2 gange mere i samme uge.
Træningen onsdage og søndage.
Det er et begrænset antal medlemmer, der møder op til de faste træningsaftener. Der er god tilslutning til de dage, hvor der er instruktør.
Tidspunktet for træningen blev drøftet, de nuværende tidspunkter hhv. kl. 17.30 og kl. 9.30 blev fastholdt.

Skiltning på kolonien.
Der er fortsat ikke sat skilte op på kolonien, der skulle oplyse, at Fitness banen kan bruges, hvis man behandler den ordentligt. Nye puder er blev ødelagt samme dag, som de blev sat op. Ærgerligt.
Dansk Skovforening v. Eva Skytte.
Dansk skovforening søger inspiration til etablering af motionsoaser i de danske skove. Repræsentanter for skovforeningen kommer og besøger vores Fitnessbane d. 11. august 2010 kl. 09.00.

Badeboldsløbet.
Der deltog 22 løbere i løbet, hvilket var under det forventede. Tidspunktet skønnes at være dårligt, der var mange arrangementer i områder, annonceringen kom sent. Dersom vi gentager arrangementer i 2011, vil det blive d. 21. august. Løbet forventes at give et underskud på ca. kr. 2.000.
Deltagere og hjælpere havde en fin dag.

Medlemslister.
Medlemslisterne er assureført med mailadresse, nu mangler der blot nogle adresser og fødselsdage.
Irene og Ole arbejder på sagen.

Brugerbetaling v. foreningens arrangementer.
I 2010 vil deltagelse i Qi Gong koste kr. 30 pr. gang og kr. 200 for hele sæsonen.
Kajakkurser vil koste kr. 150.
Leje af kajak koster kr. 50 pr gang og kr. 300 for hele sæsonen.
Der arrangeres et opfølgende kajakkursus for de medlemmer, der allerede har været på kursus. Bettina finder en dato sammen med Jan Nielsen, Kajak Fun.
Qi Gong bliver i 2011 gratis for medlemmerne.

Promovering af Foreningen inkl. Fitnessbanen.
Med tilskud fra Slagelse Kommune får foreningen mulighed for at afholde 3 events i løbet af sommeren, hvor alle inviteres til at komme og få instruktion i at anvende Fitness redskaberne samt at høre om foreningens aktiviteter. For at tiltrække interesserede, arrangerer vil Zumba med instruktion af Ines B, der netop har åbnet House of Zumba i Slagelse. Det drejer sig om søndag, d. 18. juli, søndag, d. 15. august og søndag, d. 12. september alle dage kl. 9.30 – 10.30. (Der vil være fælles opvarmning fra 9.30 – 9.40). Kl. 10.30 vil der være instruktion i Fitness redskaberne. Deltagelse er gratis. Der bliver mulighed for at købe vand.
Arrangementer annonceres i Slagelse din by, i 2 sogne samt ved løbesedler.
Foreningen investerer i en generator, således at vi selv kan levere strøm til værkstøj, musikanlæg, computere og målrammer.

Kajak SMS- kæde.
!0 personer har meldt sig som interesserede i at være med i en SMS-kæde omkring kajak sejlads. Bettina sender listen til de interesserede, så er det op til den enkelte af sende besked, når man vil sejle.

Kajakture.
Foreningen arrangerer gå og kajaktur til Sorø sø d. 03. oktober kl. 9.00 med afgang fra P-pladsen på Stendyssevej.

Bike og Fit.
Bestyrelsen drøfter muligheden for at investere i mountainbikes, således at foreningens aktiviteter kan udvides med cykling. Det vil være muligt at cykle på de større veje i sommerhusområdet i Drøsselbjerg samt på vandrestien på Knudsrødsgård.
Det drøftes tillige at starte denne aktivitet med egne cykler.
Bestyrelsen hører medlemmernes interesse.

Løbe og gåtur til Knudsrødsgård.
Sven kontakter Knudsrødsgård for at afklare, om vi kan planlægge at løbe eller gå på den anlagte vandresti – på en almindelig træningsaften.

Friluftsidrætsmærket.
Freddie fra DGI inviteres til at komme og give instruktion i friluftsidrætsmærket – onsdage aftener.
Skemaer til brug for mærker findes på foreningens hjemmeside. Vi anvender samme skema som sidste år. Der skal afmærkes nye baner til 60 – 80 og 100 m løb. De forskellige discipliner skal være klaret inden 01. september. Vi holder en ceremoni medio september, hvor mærkerne udleveres.

Grillaften.
Bestyrelsen vil afholde en grillaften i løbet af sommeren, når vejret tillader det. Vi satser på onsdag, d. 07. juli efter træningen. (da vejrmeldingen virker usikker for onsdag, udsættes arrangementet aft. med Bettina d.d).

Næste bestyrelsesmøde:
Torsdag, d. 19. august 2010 kl. 19.00 hos Irene på Rosenvej 6, Stillinge Strand.

Referent:
Irene Rasmussen.

 

Referat af bestyrelsesmøde d. 25. maj 2010 på Strandalleén 10.
I bestyrelsesmødet deltog Bettina, Vivi, Jens, Niels, Sven og Irene.
Afbud fra Ole.

Velkommen til det nye bestyrelsesmedlem og de nye suppleanter.
Formanden bøde velkommen til Jens som nyt bestyrelsesmedlem og Vivi og Niels som nye suppleanter. Et nyt initiativ er, at suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne. Ideen med dette er, at fordele arbejdsopgaverne på flere hænder.

Diverse orientering v. formanden.
a. Møde med borgmester, kulturudvalgsformand og udviklingsdirektør.
Mandag, d. 31. maj er foreningen repræsenteret ved Sven og Irene ved et møde med borgmester, kulturudvalgsformand og udviklingsdirektør i Slagelse Kommune. Det er foreningen, der har taget initiativ til møde, hvor vi skal drøfte, tilskud til sheltere, tilskud til klubhus, tilskud til instruktører og samarbejdet med forpagter af kolonien.
b. Kajaktur til Sorø d. 30. maj.
I foreningens tur til Sorø sø deltager 8 kajakker og 8 medlemmer vælger gåturen. Akademiet ansøges om tilladelse til at sejle på søen. (er sket).
c. Løbekursus d. 06. juni.
Karsten Nøddeskov, Sorø holder løbekursus for interesserede medlemmer d. 06. juni kl. 9.30 – 11.30. Qi Gong aflyses denne dag.
d. Medlemsregistrering.
Medlemskartoteket assureføres primært med mailadresser, da ca. 20 medlemmer pt. ikke modtager nyhedsbreve og lign. Irene arbejder på sagen.
e. Fitness Træning og Qi Gong.
Medlemmer og instruktør skal starte Qi Gongen kl. 10.35, så der er 55 minutter til øvelserne.
Instruktørerne skal stå for fælles opvarmning i 10 minutter, hvorefter medlemmer deler sig efter interesse. Løberne kan komme af sted og de medlemmer der udelukkende vil være på pladsen kan gå videre med det program instruktørerne har for den pågældende dag. En veksling mellem styrke og puls.
f. Bike og Fitt
Formanden søger diverse fonde om tilskud til at købe et antal Mountain bikes, således at foreningen kan udvide aktiviteterne med cykling på mountain bikes.
g. Formandens/bestyrelsens beretning.
Ved næste generalforsamling skal bestyrelsen være opmærksom på, at det er formanden, der aflægger beretning på bestyrelsens vegne – frem for, at formanden aflægger “formandens” beretning.
h. Kontingent for 2011 vil blive opkrævet i januar kvartal.

Badeboldløb d. 13. juni.
a. Ruten.
Der er 2 ruter på hhv. 3 og 6 km. (Slagelse kommune har givet tilladelse til løbet)
b. Indskrivning ved start.
Fra 28. maj til 10. juni kan tilmelding ske på foreningens hjemmeside Ved tilmelding på løbsdagen er prisen hhv. kr. 75 og kr. 40. Bestyrelsen mødes d. 10. juni for at pakke startnumre og chips.
c. Tidtagningsudstyr.
DGI leverer elektronisk udstyr til registrering og tidtagning. Foreningen har købt hjælp til at anvende udstyret.
d. Opvarmning/underholdning.
Karen og Simone står for opvarmningen, der finder sted ved startområdet.
e. Hjælpere.
Ud over bestyrelsen skal der bruges 16 – 18 hjælpere. Medlemmerne opfordres til at tilbyde deres hjælp. Bestyrelsen opfordrer familie og venner til at hjælpe.
f. Målområde/forplejning.
På træningspladsen vil der være vand og saft til deltagerne efter løbet, derudover vil der være mulighed for at købe øl, vand og vin. Ved Stillinge strand vil der være væske depot med vand og saft. Vi køber hvide bægre. Vand og saft transporteres i spande.
g. Diplomer.
Deltagerne får diplomer, som de selv skal udskrive via foreningens hjemmeside.
h. Udlevering af badebold (Stillinge strand).
Badebolde udleveres ved væske depotet ved Stillinge strand.
i. Midtvejs forplejning (Skovhuset og købmanden).
Skovhuset og købmanden sponsorerer saft til forplejningen. Niels følger op på denne aftale.
j. Modtagelse/indskrivning af nye medlemmer.
Ved nummerudleveringen skal der være mulighed for nye medlemmer at melde sig ind i klubben. Ole medbringer indmeldelses sedler.
k. Mediedækning før, under og efter løbet.
Formanden kontakter diverse medier for at få annonceret arrangementet – Slagelse by, P4- Sjælland, Slagelse avisen, Sjællandske. Derudover sætter bestyrelsen løbesedler op, hvor det er muligt.
l. Diverse opslag + skilte
Der skal være skiltning til P-plads og løbsområdet. Ruten markeres med skilte samt levende poster. Irene kontakter Slagelse Motionsklub med henblik på at låne skilte, startnumre og flag til de levende poster. (er gjort).
m. Pris for arrangementet.
Deltager gebyret er kr. 60 for 6 km ruten og kr. 30 for 3 km ruten. Børn under 3 år deltager gratis.
n. Sponsor aftaler.
Der er forhåndstilsagn fra Kajak Fun, Skovhuset og Købmanden om sponsorater (Niels følger op).
Bettina kontakter Den Blå Café, Strandens Restaurant og Strandlyst
Niels kontakter Jyske Bank, Sportsmann,
Irene kontakter Campingpladsen, Pizzariet, EDC mægleren, Nybolig og Danbolig.
Lars Meng har givet tilsagn om gaver.
Svend kontakter Sydbank og Nordea.
Præmier til vinderne kan være sportstaske med klubbluse og kasket.

Bestyrelsen mødes d. 10. juni for at pakke startnumre – og planlægge løbsdagen i detaljer – samt uddelegere ansvarsområder.

SMS – kæde til kajakture.
Medlemmerne opfordres til at tilmelde sig en sms kæde, således at enhver kan tage initiativ til at invitere til kajaksejllads i tilfælde at godt vejr.
Høve Stævne.
Morten, Niels og Irene repræsenterer foreningen ved Høve stævnet d. 19. juni, hvor Frilufts idrætsmærket skal præsenteres.
Røde Kors kontaktes således at der kan være samaritter tilstede ved løbet d. 13. juni.

Referent:
Irene Rasmussen.

 

Bestyrelsesmøde d. 06. april 2010 på Drøsselbjergvej.
Tilstede ved mødet var Betina, Per, Ole, Sven og Irene.

Generalforsamling d. 11. maj kl. 19.00 på Knudsrødgård, Knudsrødgårdsvej, Bildsø.

Indkaldelse sendes med nyhedsbrev i uge 14.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Dirigent foreslås Erik Becker, der har givet tilsagn.
Regnskab og budgetforslag sendes til bestyrelsen i uge 14. Der budgetteres med kr. 9.000 til fitness instruktør og kr. 6.000 til Qi Gong. Betaling for Qi Gong 30 kr. pr. gang eller kr. 200 for hele sæsonen.
Kontingent ændres pr. 01. januar 2011 til kr. 200 for enlige, kr. 300 for familier. (forslag til generalforsamlingen)
På valg er formanden, Ole og Per. Sven ønsker genvalg. Per ønsker ikke genvalg. Ole accepterer genvalg. Bestyrelsen foreslår Jens til bestyrelsen og Vivi samt Niels Hertel.
Revisor foreslås Erik Becker, suppleant Lars Korsbæk.
Forplejning kaffe, te, kage og frugt. Øl og vand. Bettina står for forplejningen.
Underholdningen evt. fortælling af kajaktur. Sven undersøger via Lars Korsbæk.

Økonomi.
Udsættes. Regnskab 2009 og budget 2011 sendes til bestyrelsen.

Bådedåb.
Markering af sæsonstart søndag, d. 02. maj kl. 10.00.
Annoncering. Slagelse Nyt, Lokalradioen.
Program:
Bådedåb v. Poul Buur. (Sven spørger). Bådende døbes hhv. Slagelse, Havrebjerg, Mullerup, Musholm. Navneskilte bestilles hos Slagelse skilte.
Fitness instruktion ca. ½ time.
Qi Gong ca. ½ time.
Øl, vand, vandmelon og æbler indkøbes til salg. Bettina undersøger ved levnedsmiddelkontrollen. Vi søger spiritusbevilling. (Irene)
Tøj salg samt indmeldelse til foreningen.
Vi skal bruge 4 – 6 hjælpere.
Grethe, Vivi, Frank, Hanne, Jens, Jette og Niels.
Megafon. Per undersøger, hvor en sådanne kan købes.
Duge og champagne medbringer Irene.

Badeboldløb d. 13. juni 2010
Ruterne er hhv. 3,5 km samt 6,2 km. Begge ruter findes på nettet på ”I Form”.
Irene spørger: EDC, Danbolig, Nybolig, Campingpladsen, Pizza.
Sven: Skovhuset, Købmanden, Kajak Fun.
Bettina: Den Blå Café, Strandrestauranten, Strandlyst.
Reklameskilte må de selv komme med.

Sommerens øvrige arrangementer.
Gå og løbetur til Korsør Lystskov d. 25. april
Kajaktur, løbe og gå tur til Sorø sø – d. 30. maj.

Diverse.
Foreningen indkøber 2 nye kajakvogne og en megafon.
Materialet til idrætsmærket er sendt til Vingsted Idrætscenter – vi afventer materiale til at lægge på vores hjemmeside.
Pladspleje og kajakpleje i foråret. Fleece skal vendes og det udsatte træværk skal smøres med træbeskyttelse. Vi finder en dato, når det bliver godt vejr.

Referent
Irene Rasmussen

 

Bestyrelsesmøde, d. 09. marts 2010.
I bestyrelsesmødet deltog: Sven Heiner, Bettina og Per Brodthagen samt Irene Rasmussen.

Mødets tema er klubbens badebold løb, der afvikles søndag, d. 13. juni kl. 10.00.

Orientering.
Det planlagte bestyrelsesmøde d. 18. marts aflyses, da Freddie ikke kan deltage på grund af ferie. Frilufts idrætsmærket er evalueret i DGI og optaget som landsdækkende tilbud. DGI udarbejder et skema til brug for alle interesserede.

Diverse tilladelser.
Slagelse Politi søges om tilladelse til løbet med angivelse af ruten.

Ruten, hvorfra og hvortil.
Løbet startes på ”den stille sti” med retning mod Storebælt.
Familieruten går langs vandet til den offentlige strand ved Stillinge og retur langs vandet. Motionsruten har start samme sted, den går ligeledes langs vandet forbi den offentlige strand ved Stillingen videre til svellerne ved Kongsmark strand, hvor ruten går tilbage til Bildsø skoven af Kongsmarksvej og Drøsselbjergvej. Mål er samme sted som start.
Løberne på motionsruten grupperes således: piger 4 – 16 år, drenge 4 – 16 år, kvinder fra 17 år og opefter, mand fra 17 år og opefter.

Indskrivning og start.
Startgebyret vil være kr. 60 for voksne (over 16 år)., kr. 30 for børn over 3 år. Børn under 3 år deltager gratis.
Tilmelding vil ske på nettet indtil 7 dage for løbet. Derudover bliver der tilmelding på løbsdagen.
Vi satser på at Karen eller Simonne vil stå for opvarmning inden løbet starter.
Megafon lånes hos IB – elektriker.

Tidtagningsudstyr DGI samt køb af instruktør.
DGI har indkøbt udstyr til registrering af tilmeldinger samt elektronisk tidtagning. Vi låner dette udstyr til badeboldløbet. DGI stiller instruktør til rådighed for kr. 350 pr time. Vi engagerer en instruktør, således at vi får hjælp til registrering og tidtagning.
Tidtagnings udstyret kører på batteri, så det er ikke et problem at få strøm.

Hjælpere.
Det vil skulle bruges omkring 20 hjælpere til afvikling af løbet. Vi spørger foreningens medlemmer.

Målområde og forplejning.
Start og mål bliver markeret med oppustelige porte. Der vil blive uddelt saftevand og vand ved den offentlige strand samt efter mål – på motionspladsen.
Diplomer.

Udlevering af badebolde.
Badeboldene udleveres ved Stillinge strand for samtlige løbere.

Modtagelse og indskrivning af nye medlemmer.
Der vil være opstillet en bod, hvor nye medlemmer kan tilmelde sig foreningen.

Mediedækning før, under og efter løbet.
Søndagsavisen, Uge Nyt, SLR og løbesedler vil være medier til at annoncere løbet.

Diverse opslag + skiltning til P –plads + start.
Vi udarbejder skilte, der vil vise vej til P-pladsen og til start området. (Sven udarbejder disse)

Pris for arrangementet.
Startgebyret bliver på hhv. 60 og 30 kr.

Præmier.
Der vil være præmie til 1. kvinde, 1. mand, 1. pige og 1. dreng på motionsløbet samt lodtrækningspræmier – til familieløbet vil der udelukkende være lodtrækningspræmier.

Sponsorer.
Følgende søges om sponsorgaver:
Købmanden ved stranden, Skovhuset, Kajak Fun, Den blå Café, Strandcafeén, Strandens restaurant, Danbolig, Nybolig, EDC-mæglerne, Pizzariet, Lars Meng og Campingpladsen.

Evt.
Sven tager kontakt til Ebbe Kronvald ang. 1. hjælp
DGI generalforsamling d. 17. marts 2010 i Holbæk.
Trygforsikring – nuværende forsikring koster kr. 4.654 pr. år. (kajakker og vogn)
Vinde Helsinge grejbank har 100 mountainbike, Lars Korsbæk undersøger om vores forening kan låne 10 stk.
Kaja kurser er begyndt at få tilmeldinger.

Næste bestyrelsesmøde d. 06. april hos Bettina og Per.

Referent
Irene Rasmussen

 

Bestyrelsesmøde d. 07. januar 2010.
Tilstede er Betina og Per Brodthagen, Ole Christensen, Sven Heiner og Irene Rasmussen.

Kort orientering ved formanden.
Formanden har søgt Slagelse Kommune om tilskud til etablering af sheltere samt tilskud til fitness instruktører, instruktør til kajak og Qi Gong. Borgmesteren har udtalt, at hun vil se positivt på foreningens ansøgning.
Nordea Fonden har givet kr. 20.000 til foreningen til køb af kajakker. Pengene anvendes til køb af 1 stk. 2’er kajak og 2 stk. Oasis kajakker, De sidstnævnte er stabile kajakker, der er velegnet til nybegyndere. Kajakkerne vil blive indkøbt hos Kajak Fun v. Jan Nielsen, Stillinge Strand.
Dermed tæller foreningens flåde 12 kajakker.
Slagelse Kommune har i samarbejde med lokalrådet optaget en film. ”Velkommen til Slagelse Kommune”, hvor foreningens fitnessplads indgår. Filmen kan ses på www.2sogne.dk.
DGI overvejer at indkøbe tidtagnings udstyr til udlån for medlemsforeningerne, antageligt for kr. 25 – 35 pr deltager i det aktuelle arrangement.

Orientering omkring økonomien, antal betalende medlemmer, rykker henvendelser osv.
Foreningen har pr. 31. december 2009 117 betalende medlemmer, hvilket givet en indtægt i kontingent på kr. 14.250. Der udsendes i januar rykker skrivelse til de medlemmer, der er aktive i foreningen og som ikke har betalt.
Den praksis, der er aftalt omkring kajak udlejningen, fungerer godt. Den samlede indtægt fra udlejningen opgøres.

Generalforsamling, dato og sted.
Foreningens generalforsamling afholdes i maj måned. Formanden afklarer, hvilke aftener kolonien er ledig evt. 4. – 11. eller 12. maj. 2010.

Planlægning af det kommende år.
En fælles gå og løbetur til Korsør skoven planlægges til d. 25. april 2010 med afgang fra P –pladsen kl. 9.30. Turen afsluttes med fælles medbragt frokost i Korsør skoven.

Datoer for Qi-Gong.
Formanden kontakter Claus Gylling med henblik på at træffe aftale om instruktion i den kommende sæson. Qi Gong starter d. 09. maj og foregår på følgende dage: 23.05, 06.06, 20.06, 04.07, 18.07, 01.08, 15.08, 29.08, 12.09, 26.09. i alt 11 gange. Alle datoer er under forudsætning af, at Claus Gylling kan.

Datoer for Fitness instruktion.
De dage, der er instruktion på Fitness banen, vil træningen vare 1½ time. Søndage med instruktion starter d. 18.04 og foregår på følgende datoer – under forudsætning af, at Karen og Simone kan deltage: 02.05, 16.05, 13.06, 27.06, 11.07, 25.07, 08.08, 22.08, 05.09, 19.09, 03.10. i alt 12 gange.

Datoer for kajakkurser.
Afhængig af, om Jan Nielsen kan, planlægges kurser i at sejle kajak på følgende dage: 19. maj, 26. maj og 30. juni 2010.

Dato for kajak tur, samt tur fastlæggelse.
Tur med kajakkerne planlægges til søndag, d. 30. maj 2010, hvor vi sejler på Sorø sø. Irene undersøger, hvorvidt der er restriktioner i forhold til sejlads på søen v. teknisk forvaltning i Sorø Kommune.

Dato for badeboldløb.
Foreningen planlægger at afholde motionsløb, badeboldløb, d. 13. juni 2010.

Idrætsmærker.
Forløbet omkring idrætsmærket evalueres sammen med Freddie fra DGI., inden vi starter 2. sæson. Måske skal enkelte discipliner erstattes af andre.
Freddie inviteres til næste bestyrelsesmøde.

Løbekursus.
Vi vil arbejde på at afvikle et løbekursus v. Carsten Nøddeskou, Sorø. Formanden drøfter rammer og pris. Datoen fastsættes derefter.

Evt.
Næste bestyrelsesmøde afholdes d. 18. marts 2010 kl. 19.00 hos Betina og Per.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer bør få tilsendt DGI’s medlemsblad, Udspil;

Prisen på 4 sheltere, opstillet er kr. 167.500 indtil 31.12. 2009 – med mulighed for forhandling om tidsfristen. Foreningen har selv de 75.000 kr. Beløbet Slagelse Kommune søges om er ca. kr. 92.500.

Referent
Irene Rasmussen

Bestyrelsesmøde d. 07. januar 2009 på Drøsselbjergvej, Stillinge Stand.
Sven, Ole, Bettina, Per og Irene deltog i mødet.

Skål og hurra for vores sundhedspris.
Bestyrelsesmødet blev indledt med en skål og et tillykke til os selv med Region Sjællands sundhedspris.

Hvordan skal vi disponere pengene?
De tildelte midler vil blive anvendt som følgende:
Oprettelse af en hjemmeside, der fortæller om foreningen og de kommende arrangementer.
Køb af 3 ener-kajakker med udstyr, der udløser kr. 15.000 fra Friluftrådet. Jan fra Kajakfun har fremsendt tilbud, der tillige indeholder en børnekajak med udstyr.
Køb af 2 2´er kajakker med udstyr.
1 trailer med plads til 16 kajakker.
Kajakkurser – med en beskeden egenbetaling.
Instruktør på Fitnesspladsen hver 2. søndag i fra 01. april til 30. sept.
Qi Gong hver 2. søndag efter træning, der vil dog fortsat være en beskeden brugerbetaling.
De omtalte kajakker vil blive indkøbt snarest, bestyrelsens medlemmer handler med Kajak Fun i januar d.a.

Slagelse Kommune ønsker at indgå i et projekt omkring placering af sheltere lang s kysten fra Skælskør i syd til Bildsø i nord. Aktuelt arbejdes på at få bygget en shelter ved Frølunde Fed. Foreningen er tildelt kr. 15.000 fra Agenda 21, der skal anvendes til at bygge en shelter. Friluftrådet har givet kr. 60.000 som tilskud til 4 sheltere. Aktuelt søger Foreningen at få frigivet penge fra Friluftrådet til den 1. shelter.

Aftale med instruktør til Fitness banen.
Bestyrelsen har tilsagn fra 2 – 3 instruktører, der gerne vi at påtage sig opgaven med at motivere og inspirere medlemmerne i brug af redskaberne på Fitnessbanen. Det er planen, at denne træning skal foregå hver 2. søndag fra primo april til ultimo september.

Idrætsmærket.
DGI arbejder på at udvikle et idrætsmærke målrettet vores forenings medlemmer. Vi afventer kontakt derfra.

Planlægning af bådedåb m.m.
Markering af opstart af den 3. sæson sker d. 03. maj (skovens dag) med bådedåb, præsentation af idrætsmærke, præsentation af Qi gong samt præsentation af instruktion på Fitness banen.
Traktementet vil blive sund spise.

Øvrige arrangementer i året løb.
Følgende arrangementer er under planlægning:
April – tur til Korsør Lystskov. Gå og løbetur efterfulgt af fortæring af den medbragte madpakke i Korsør
Maj – opstart af 3. sæson med bådedåb mv.
Maj – generalforsamling. (dato afhænger af ledige dage i kolonien).
Juni – deltagelse i byfest i Stillinge, hvor klubben har en bod, der præsenterer klubbens aktiviteter.
Juni – foreningen arrangerer løb (28.06) med start på P-pladsen. Ruten vil blive ca. 4,8 km.
Løbende – afhængig af vejret – arrangeres kajakture for alle.

Diverse.
Bestyrelsen udarbejder en aktivitetskalender, der vil blive tilgængelig på hjemmesiden samt på Fitnessbanen.

Referat – Irene Rasmussen

Bestyrelsesmøde d. 30. april 2009 hos Betina og Per på Drøsselbjergvej, Stillinge Strand.

Tilstede var: Bettina, Ole, Per, Sven og Irene.

1. Orientering.
 Skovens dag, d. 03. maj er annonceret i Sjællandske og Uge Nyt.
 Slagelse Kommune v. Birgitte Langsted er i gang med at udarbejde en video, der skal fortælle borgerne om aktiviteter i Slagelse og omegn. Aktiv Natur Velvære vil indgå i filmen. Optagelse af video sker d. 03. maj.
 Landudvikling, Slagelse har givet vores forening tilsagn om, at vi vil få stillet en konsulent til rådighed med det formål at udarbejde en ansøgning om EU-midler til udvikling af aktiviteter i Kommunens yderdistrikter. Puljen administreres af Fødevareministeriet. Vores forening skulle have gode muligheder for at opnå tilskud.
 Nordea fonden søges om tilskud til sheltere.
 De nye idrætsmærker præsenteres på søndag v. Skovens dag.
 Foreningens nyhedsbreve sendes fortsat pr. mail til medlemmerne. Erfaringsmæssigt får medlemmerne ikke læst nyhedsbrevene, når der henvises til  foreningens hjemmeside.
 Foreningen har fået tilladelse til at sælge mad og drikkelse til arrangementer d. 03. maj. 09.
 Kajakvognen er synet.
 Kursus i at sejle kajak er aftalt med Jan Nielsen, Kajak Fun. Det drejer sig om følgende onsdage: 27. maj, 03. juni, 17. juni. 24. juni. Alle dage kl. 18.00 – 21.00. Brugerbetalingen er kr. 150 pr. gang.
 Det planlagte badeboldeløb d. 28. juni 2009 – planlægges senere. Badeboldene er i hus.

2. Skovens dag.
D. 03. maj holder foreningen bådedåb samt præsentation af sommerens instruktører. Der er kommet tilsagn fra 6 hjælpere. Vi mødes på Fitness banen kl. 08.00 , hvor vi skal sætte telt op og gøre pladsen klar til kl. 10.00. Programmet følger den tidsplan, der tidligere er udarbejdet. Arbejdsopgaverne er fordelt blandt bestyrelsens medlemmer og de frivillige hjælpere.

3. Generalforsamling.
Foreningens årlige generalforsamling afholdes tirsdag, d. 12. maj 2009 kl. 19.00 i Bildsø kolonien.
Generalforsamlingen er varslet til medlemmerne via mail og opslag på hjemmesiden.
Redigerede vedtægter er udarbejdet, regnskabet viser et overskud på kr. 101.172 kr., der er udarbejdet budget med forslag om kontingentstigning for familier til kr. 250 pr år.
Budgettet tager udgangspunkt i at foreningens kajakker udlejes 30 dage i alt.

4. Evt.
Intet under eventuelt.

Referat

Irene Rasmussen

Bestyrelsesmøde d. 28. maj 2009 hos Betina og Per på Drøsselbjergvej, Stillinge Stand.
 
Tilstede var: Bettina, Ole, Per, Sven og Irene.
Markedsdag, d.20. juni 2009 kl. 10.00 – 14.00 på Schweitzerpladsen i Slagelse.
Foreningen har en stand, hvor der vil være en 3 m træstamme, 1 træstub samt 1 kajak. Det er planen, at der skal være aktivitet på standen. De medlemmer,der repræsenterer foreningen på standen, uddeler ”Kom og vær med” – der beskriver foreningens aktiviteter og henviser til hjemmesiden.
Standen bemandes med så mange medlemmer som muligt, foreløbig er der tilsagn fra 5 medlemmer ud over bestyrelsen.
Økonomi.
D.d. har foreningen registreret 144 aktive medlemmer og 2 passive medlemmer, 4 medlemmer ønsket at melde sig ud af foreningen.
Bestyrelsen udsender en reminder, der fortæller, at det er tid til at betale kontingent for 2009.
Indtil d.d. holder budgettet for indeværende år.
Markedsdag ved Stillinge Byfest d. 06. juni 2009 kl. 10.00 – 17.00. Foreningen deltager med en stand på idrætspladsen ved Stillinge skole, hvor foreningen præsenteres i form af brochurer og aktiviteter bl.a. med planker, træstamme og sten.
Idrætsmærket.
Søndag, d. 31. maj 2009 vil Freddie Andersen fra DGI præsenterer de atletik øvelser, der indgår i idrætsmærket. Bestyrelsen vil arbejde på at afholde træning i de aktuelle discipliner.
Kajaktur d. 07. juni 2009.
Turen går til Hammer Bakker, hvor der vi l blive roet i kajak i 2 – 3 timer. Aktuelt er 9 medlemmer tilmeldt turen.
Diverse.
Agenda 21 udvalget har givet udtryk for, at de ønsker at besigtige de aktiviteter, udvalget har givet økonomisk tilskud til – det shelter, der endnu ikke er bygget. Besøget er fastlagt til d. 10. september 2009.
Lokalrådet vil blive opfordret til at deltage i byggeriet af de planlagte sheltere.
TV2 øst optager aktiviteter på Fitnesspladsen d. 02. juni kl. 15.30. Udsendelsen sendes d. 09. juni 2009 kl. 19.45.
Referat
Irene Rasmussen
Referat fra bestyrelsesmøde d. 19. august 2009 på Drøsselbjergvej , Stillinge Strand.
Tilstede ved mødet er Sven Heiner, Bettina og Per Brodthagen samt Irene Rasmussen.
Afbud fra Ole Christiansen.
Dagsorden:
 
Økonomi/ ny ajourført medlemsliste/antal betalende medlemmer.
Ajourført medlemsliste pr. 14.07. 2009 viser en medlemsliste på 170 medlemmer – og flere er kommet til siden. Ajourført liste udfærdiges pr. 01. september.
 
Friluftsidrætsmærket – markering af uddeling af mærket.
Medlemmer, der ønsker at tage friluftsidrætsmærket skal have gennemført disciplinerne senest 30. august, hvor de udfyldte skemaer skal afleveres til Freddie (han er til stede ved træningen søndag kl. 9.30 – 10.30).
Mærkerne uddeles ved en ceremoni onsdag, d. 16. september kl. 17.30 på Fitnessbanen. Kolonien (påstås udlejet). Freddie uddeler mærkerne. Journalist Peter Glitten kontaktes med det formål at få lidt mediedækning omkring aktiviteten.
Arrangementet omfatter fælles spisning af medbragt mad. Foreningen er vært ved øl, vand og vin.
Det forventes, at ca. 20 medlemmer gennemfører idrætsmærket.
Bestyrelsen arbejder på at få en læge til at komme og fortælle om førstehjælp denne dag.
Foreningen vil rette en stor tak til Freddie på dagen for hans engagement i arbejdet med idrætsmærket.
Instruktion på Fitnessbanen.           
Instruktionen på Fitnessbanen har været en stor succes. Aftalen med instruktørerne udvides, således at der vil være instruktion september måned ud. Søndagstræningen udvides, således at der trænes fra kl. 9.30 – 11.00 – dog ikke de dage, hvor der er Qi Gong.
Arbejdsdag på Fitnessbanen.
Det afholdes arbejdsdag på Fitnesspladsen lørdag, d. 12. september kl. 10.30 – 12.00. Formålet er at få repareret redskaberne, der har lidt noget overlast af besøg fra kedelige gæster på pladsen.
Sheltere.
Foreningen har fået tilsagn om økonomisk tilskud til at bygge én hel og 3 halve sheltere, de 3 kan bygges på strækningen Bildsø skov til Korsør. Den 4. sheltere foreslår bestyrelsen placeres på Reersø. Der tages kontakt til Per Lindgren fra Vinde Helsinge Friluftslaug.
Klubhus.
Bestyrelsen arbejder fortsat på at finde penge til et klubhus/bådehus på Fitnesspladsen. !!!!
Møde med Agenda 21 udvalget.
Agenda 21 udvalget i Slagelse Kommune kommer på besøg på Fitnessbanen torsdag, d. 27. august 2009 kl. 18.00 – 19.00. Sven, Bettina, Per og Line deltager.
 
Kajaktur i efteråret 2009.
Søndag, d. 27. september 2009 arrangeres tur til Karrebæksminde ved Næstved. Det vil blive mulighed for at sejle kajak og for at gå. Dagen starter kl. 9.00 ved P-pladsen ved Bildsø skoven. Forventet hjemkomst kl. 16.00 ca.
Medlemmer med egen kajak kan få deres kajak transporteret på foreningens trailer.
Invitation udsendes særskilt.
 
Julemotion i skoven.
Traditionen tro afholder foreningen julemotion i Bildsø skoven. I år bliver det søndag, d. 29. november. Invitation følger senere.
Evt.
  • Slagelse Kommune har optaget en film omkring Lokalrådets aktiviteter, der er bl.a. sket optaget på Fitnessbanen.
  • Ældresagen i Sorø Kommune besøger Fitnessbanen tirsdag, d. 08. september kl. 14.30. Vi beder et modent medlem om at være tilstede og fortælle om pladsen og foreningens aktiviteter.
  • DGI har udsendt et magasin, der indeholder et helt løbekursus, til bladet hører en CD. Sven forespørger, om materialet er tilgængeligt på nettet. Er der positiv tilbagemelding, lægges link på hjemmesiden.
Referat
Irene Rasmussen.

Bestyrelsesmøde d. 25. november 2008 på Strandalleén 10, Drøsselbjerg.
Samtlige bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet.

Planlægning af juleturen d. 30. november 2008.:
Arrangementet starter kl. 10.00 på Fitnespladsen. Annli har lovet at fortælle lidt om skoven, dens historie og hvad man kan se i skoven på denne årstid. Derefter serveres gløgg og æbleskiver, vand til de, der ikke drikker gløgg. Under gløggen fortæller Freddie fra DGI om foreningens tanker omkring idrætsmærke. Aktuelt er 49 tilmeldt.

Orientering om diverse ansøgninger:
Foreningen er indstillet til at modtage Region Sjællands sundhedspris. I den forbindelse ønsker Regionen at skrive en artikel i Regionens sundhedsmagasin. Redaktøren interviewer Sven H. d. 26. nov. Sundhedsprisen uddeles d. 15. december 2008.
Foreningen har fortsat ansøgning liggende hos Fødevareministeriet.
Foreningen har fået tildelt kr. 15.000 fra Agenda 21, hvilket betyder, at der skulle være økonomi til at bygge en shelter. Denne shelter kunne muligvis placeres ved Kongsmark strand.

Økonomi:
Foreningen har d.d. 82 aktive medlemmer, der alle har betalt kontingent. Heraf er de 3 passive medlemmer.
Kassebeholdninger er d.d. ca. kr. 7.000.

Fitness pladsen:
De måtter, der ligger på de skrå redskaber, suger vand. De udskiftes derfor næstkommende lørdag.

Træningen:
Foreningen er aktiv hele året. Aktuelt er ca. 15 – 20 personer aktive til søndagens træning og 5 personer famler sig gennem mørket om onsdagen.

Fremtidige arrangementer:
Foreningen vil fremover arrangere kajakture. Aktuelt undersøges om Fuglede Friluftsgård har kajakker til udlejning, så vi kunne sejle på Tissø og Hallebyåen.
Gå-holdet vil gerne på udflugt. Vi arbejder på at flytte træningen nogle søndage til Korsør Lystskov, Slagelse Lystskov og evt. Enø.
Foreningen overvejer at arrangere et åbningsløb i begyndelsen af maj for dermed at markere starten på 3. sommersæson.

Diverse:
Løbetrænerkurser. 2 af foreningens medlemmer har deltaget i løbertrænerkurser. Dette var inspirerende og der er interesse for at følge op med de næste kursusdage.
Idrætsmærke. Foreningen vil i samarbejde med DGI udvikle et idrætsmærke målrettet foreningens aktiviteter. Det er tanken, at der vil være forskellige discipliner, der skal udføres, indenfor en given tidsramme afhængig af alder og køn. Foreningen vil invitere til en introduktion, når materialet er udarbejdet – antageligt i april 2009.

Referat – Irene Rasmussen

Referat af bestyrelsesmøde d. 28. august 2008 afholdt på Drøsselbjergvej 93, Stillinge Strand.
I mødet deltog: Sven Heiner, Betina Brodthagen, Per Brodthagen, Ole Christiansen og Irene Rasmussen.
Opbygning af idrætsmærke tilegnet Aktiv Natur Velvære.
I dette punkt deltog Lasse Russotti fra DGI.
Ifølge Lasse Russotti skulle det være muligt at udvikle et idrætsmærke målrettet medlemmerne i Aktiv Natur Velvære, hvor indgår de aktiviteter foreningen repræsenterer. Et idrætsmærke indeholder præstationer indenfor udholdenhed, balance, styrke.
I DGI er der en person, Freddie, Raklev, der kan være behjælpelig med at udvikle et idrætsmærke i friluft – motion.
I DGI arbejdes med idrætsmærker ud fra en ”Bask” model – der står for balance og bevægelse, afsæt, spring og svømning samt koordination.
I vores forening vil vi udvikle et idrætsmærke som medlemmerne kan træne til i løbet af sommeren og aflægge prøve i slutningen af september. De forskellige discipliner forventes klar til maj 2009.
Regnskab/kontingentindbetaling v. Ole.
Pr. 26. august har foreningen 77 betalende medlemmer. Der sendes reminder til de medlemmer, der mangler at betale kontingent. Ole sender en mail til de aktuelle medlemmer.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Foreningen vil anvende den praksis, at budget og fastsættelse af kontingent besluttes på generalforsamlingen i samme år, som budgettet og kontingentet gælder for. !!!
Ansøgninger v. Sven.
Foreningen v. Sven har sendt ansøgning til Slagelse Kommune om klubhus med bådehus beliggende på samme grund som fitnessbanen ligger. Klubhuset foreslås anvendt til andre foreningen/klubber med aktiviteter i skoven.
Fødevareministeriets afslag på vores ansøgning om tilskud til kajakker og sheltere er anket. Anken er ikke behandlet endnu.
Kommende aktiviteter.
Foreningen undersøger muligheden for at arrangere:
En kajaktur fra Karrebæksminde søndag, d. 12. oktober. I Karrebæksminde er en grejbank, hvor der kan lånes kajakker samt tilhørende udstyr.
En foreningsdag hos Klaus Hechmann, hvor der gives vejledning i opbygning af træningsprogrammer mv.
Ideer til træning på Fitnessbanen v. Simone Gorju d. 21, september kl. 10.30.
Julearrangement d. 30. november kl. 10.00 evt. med Slagelse Kommunes naturvejleder.
PR for foreningen.
Bestyrelsen vil gøre en aktiv indsat for at gøre opmærksom på foreningen – næste år i maj mdr. Den fælles grundejerforening opfordres til at uddele brochurer til samtlige grundejerforeninger til opslag på deres respektive opslagstavler.
DR- ”Ha´det godt” – kontaktes med opfordring til at lave en udsendelse med udgangspunkt i vores forening.
I løbet af vinteren skulle vi gerne have indviet en hjemmeside.
Ødelæggelser på fitnesspladsen.
Der er sket en del ødelæggelser på fitnesspladsen i uge 34, hvor der var lejrskole på kolonien. Vi kontakter udlejer af kolonien med henblik på at få sat et skilt op på kolonien, hvor gæsterne anmodes om at passe på redskaberne.
Diverse.
I midten af Fitnesspladsen vil vi gerne etablere en naturlegeplads. Ideer til en legeplads indsamles.
Referat
Irene Rasmussen
Referat af bestyrelsesmøde d. 10. juni 2008  på Drøsselbjergvej 93, Stillinge Strand.
I mødet deltog Sven Heiner, Betina Brodthagen, Per Brodthagen, Ole Christiansen og Irene Rasmussen.
Konstituering.
Bestyrelsen konstituerede sig som følgende: Formand Sven Heiner, kasserer Ole Christiansen, sekretær Irene Rasmussen, ordinære medlemmer Betina og Per Brodthagen.
De nye bestyrelsesmedlemmer blev budt velkommen til bestyrelsesarbejdet.
Kassekladde med bilag og foreningens regnskab blev overdraget til kassereren.
Kajakkurser:
I samarbejde med Jan Nielsen, Kajak Fun, afholdes kursus i kajaksejlads følgende dage, d. 11. juni, d. 18. juni og d. 25. juni. Hvert kursus har plads til 7 deltagere. Der er fortsat plads på kurset d. 25. juni.
Udlejning af kajakker.
Kajakkerne bookes hos Betina og Per på Drøsselbjergvej 93. Betaling af lejen sker via netbank. Porten til laden, hvor kajakkerne opbevares forsynes med en kodelås. Koden opgives til de medlemmer, der låner kajakkerne.
Redningsveste, pagajer og kajakker afmærkes med ANV (aktiv natur velvære).
Kajakture.
Foreningen arrangerer kajakture i løbet af sommeren f.eks. til Hallebyåren, Tude Å og lign. Steder. Per tager initiativ til disse ture.
Træningspladsen.
Claus Jensen fra Aktiv Velvære gav søndag, d. 08. juni instruktion i anvendelse af redskaberne på træningspladsen med stor succes. Omkring 40 medlemmer deltog. Bestyrelsen afholder endnu en instruktion på træningspladsen med Simone Gorju en søndag i juli. Irene kontakter Simone.
Redskabet til benstem repareres i uge 25.
Medlemskab af DGI.
Foreningen har tegnet medlemskab af DGI. Det endelige kontingent afhænger af foreningens medlemstal d. 28. juni 2008. Aktuelt har foreningen 52 medlemmer, der har betalt kontingent for 2008.
Medlemslister.
Assureførte medlemslister sendes til bestyrelsen.
Sponsorater.
Foreningen har søgt Fødevareministeriet om tilskud til kajakker og kajakvogn. Svar forventes inden sommerferien.
Qi Gong.
Claus Gyllum instruerer i Qi Gong følgende søndage kl. 10.35 til kl. 11.30: 01. juni, 15. juni, 29. juni, 27. juli, 10. august, 24. august og 07. september samt evt. 13. juli.
Claus aflønnes med kr. 50 pr. deltager dog min. kr. 400,- og max. kr. 1000,-.
Spørgsmålet om længden af instruktionen har været drøftet blandt deltagerne – og der er enighed om, at 1 time er en passende lektion. Claus anmodes om at instruere deltagere, der har svært ved at stå stille 1 time – og det gøres legalt at forlade instruktionen efter ½ time, for de deltagere, der synes en hel time er for meget. Qi Gongen afvikles på strandengen, da træningspladsen er for indelukket.
Træningen.
Træningen er nu i gang hver onsdag kl. 17.30 og søndag kl. 9.30. Onsdag deltager omkring 15 medlemmer og søndage deltager omkring 40 medlemmer. Et pænt fremmøde.
Deltagerne fordeler sig på følgende 6 hold:
Gå – med eller uden stave v. Henning Jønsson.
Gå – hurtigt – med eller uden stave v. Betina Brodthagen (søndage), Kathe Christensen (onsdage).
Løb – begyndere – v. Karen Strauss (søndage) vi finder en holdeleder til onsdagene.
Løb – vedligeholdelse – v. Irene Rasmussen.
Løb – hurtigt v. Sven Heiner m.fl.
Hver træning begynder med 5 – 8 min gymnastik.
Træningen starter ved P-pladsen, Bildsø skov.
Aktiviteter.
Bestyrelsen arbejder på at arrangere et løb m. diverse aktiviteter i forbindelse med indledningen af næste sæson foråret 2009.
Grillaften.
Bestyrelsen vil indkalde til fælles grillaften – en onsdag efter træningen – når vejret igen bliver grillvejr. Vi undersøger, om vi må grille på træningspladsen – i modsat fald – griller vi ved stranden.
Ha´ det godt.
Sven Heiner kontakter DR1 med henblik på at introducere vores forening som et muligt emne i udsendelsen ”Há det godt!”.
Cooper test.
Bestyrelsen vil afmærke en rute i skoven på ca. 600 m, således at det er muligt at foretage en Cooper-test.
Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune vil montere en udendørs vandhane ved kolonien, så vi kan få vand på varme træningsdage.
Ansøgning om etablering af bådehus, klubhus med mødelokale søges opført på Fitness Pladsen i samarbejde med Slagelse Kommune. Møderummet skal kunne være til rådighed for andre brugere. Herunder Naturskolen og spejderklubberne. Endvidere søges om etablering af 4 sheltere i forbindelse med videreudvikling af ”Sjællands ledden”.  Udformes i samarbejde med Naturguiden, Slagelse Kommunes sundhedskoordinator og Natur og Miljø, Slagelse Kommune.
Referat
Irene Rasmussen.
Referat af bestyrelsesmøde d. 13. maj 2008 på Rosenvej 6, Stillinge Strand.
I mødet deltog Sven Heiner, Lars Korsbæk, Irene Rasmussen.
Opsamling af oplevelser fra indvielsen.
Indvielsen af Fitnesspladsen mv. d. 01. maj 2008 var en stor succes med deltagelse af ca. 150 personer. Foreningen har haft stor mediebevågenhed. Tak for det – og tak til borgmester og sponsorer.
Foreningen fik 34 nye medlemmer på indvielsesdagen, efterfølgende har 8 personer meldt sig ind – så nu er vi rundet de 100 medlemmer.
Forberedelse af generalforsamlingen.
Foreningens ordinære generalforsamling afholdes tirsdag, d. 20 maj. 2008 kl. 19.00 på Bildsø Kolonien. Efter generalforsamlingen fortæller Claus Jensen fra Aktiv Velvære om motion, kost, skader o.s.v.
            Vedtægtsændringer.
Bestyrelsen foreslå vedtægtsændringer efter anbefaling af DGI. Forslag til vedtægtsændringer sendes til medlemmerne til gennemlæsning forud for generalforsamlingen.
            Regnskab.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Økonomisk status pr. 31. december 2007 viser et overskud på kr. 7.560. Regnskabet sendes til revisor til gennemgang og godkendelse.
            Udvidelse af bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår, at antallet af bestyrelses udvides til 5. Begrundelsen er, at klubben nu har en størrelse og så mange aktiviteter, at det vil være rimeligt at fordele bestyrelsesarbejdet på flere personer.
            Forslag til kontingent forhøjelse.
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2008 forhøjes til kr. 150 for enlige og kr. 200 for familier. Baggrunden er, at foreningen har udgifter til forsikring, DGI, flere Qi Gong kurser og kajakkurser samt at Fitnessbanen skal vedligeholdes. Budget fremlægges til orientering på generalforsamlingen.
            Opsætning af dagsorden til generalforsamlingen.
Dagsorden udarbejdes og sendes til medlemmerne som erindring om generalforsamlingen d. 20. maj.
            Forplejning til generalforsamlingen.
            Medlemmerne trakteres med kaffe, the, kringle, øl og vand.
Kajak udlånsregler og logbog.
Forslag til regler for udlån af foreningens kajakker fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen lægger vægt på, at foreningens medlemmer låner kajakkerne på eget ansvar. Logbog til reservation af kajakker opbevares et tilgængeligt sted i nærheden af kajakkerne. Vi drøfter med Betina og Per om mulighederne.
Qi Gong kurser
Instruktør Claus Gullun kontaktes med henblik på at kunne afholde 8 x Qi gong i løbet af sommeren. Betalingen kan fortsat foregå ved kontakt betaling på stedet. Vi anvender et tallon-system, så vi har tal på, hvor mange, der har betalt.
Kajakkurser.
Jan Nielsen kontaktes med henblik på at aftale 4 kurser i kajaksejlads fordelt med 2 i forsommeren og 2 i sensommeren. Derudover afklares muligheder for kurser gennem DGI.
Natursti med sheltere
Ansøgning om kajakhus, klubhus og sheltere sendes til Slagelse Kommune. Foreningen har tilsagn om kr. 60.000 fra Friluftrådet til bygningen af sheltere.
Fødevareministeriet´s fond ansøges om ”landligger tilskud” til klubbens aktiviteter (60.000 til sheltere og 15.000 til kajakker).
Instruktion i anvendelse af redskaber.
Bestyrelsen planlægger at afholde et medlemsmøde, hvor der kan gives instruktion i anvendelsen af redskaberne på Fitness banen.
Diverse.
Referat
Irene Rasmussen.
Bestyrelsesmøde med DGI. d. 05. marts 2008 på Strand Alleén, Bildsø Stand.
 
Deltagere i mødet er fra bestyrelsen: Sven Heiner og Irene Rasmussen
Fra DGI. Steen Ulrich Hansen og Per Lindgren.
Formålet med mødet med DGI er, at afklare om Foreningen skal være medlem af DGI.
DGI kan tilbyde:
Afholdelse af kurser gennem DGI’s lokale kursuspulje. Formålet med kurserne skal dog være at uddanne instruktører/ undervisere, der er dog ingen efterfølgende kontrol med, at om kursisterne efterfølgende er undervisere eller instruktører. Nybegyndere kan deltage i kurserne.
Lokale kurser betaler DGI kr. 298,- pr time incl. feriepenge til instruktøren. Foreningen står for evt. udgifter til forplejning, transport o.lign.
Eksempler på kurser er følgende:
Løbetræning.
Kajak kursus.
Stavgang
Idrætsskader
Kost – overvægt.
Derudover kan der afholdes et arrangement, hvor DGI deltager med en testtrailer. En personlig test sker dog mod betaling.
Derudover kan DGI tilbyde samspil med andre foreninger i form af deltagelse i deres arrangementer.
DGI udgiver klubblad ”Udspil”
Medlemskab af DGI inkluderer ikke forsikringer. DGI har en aftale med TRYG-forsikring.
Foreningen bør have en ansvarsforsikring, en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der gælder bestyrelsesmedlemmer og udpegede instruktører. En rejseforsikring anbefales ved ture til udlandet. Krisehjælps forsikring anbefales tillige.
Medlemskab af DGI koster årligt kr. 500,- i grundbeløb, kr. 150,- pr aktivitet samt kr. 7.25 pr. medlem. Foreningen vil blive optaget under aktiviteten friluftliv.
Gennem medlemspakken er der forslag til medlemsregistrering samt økonomistyring. Der findes en demo model på www.foreningspakken.dk.
På mødet blev det aftalt, at bestyrelsen drøfter et evt. medlemskab – og under alle omstændigheder får forsikringsforholdene i orden.
DGI’s repræsentanter anbefaler foreningen at få etableret en hjemmeside, så nye medlemmer kan finde information om klubben. Måske er der blandt medlemmerne en potentiel Web-master.
Steen Ulrich Hansen forlod mødet – derefter fortalte Per Lindgren om Vinde Helsinge friluftlav. Information kan finder på www.vindehelsinge.dk samt Odsherred fritluftslav www.odfort.dk.
Vinde Helsinge Friluftlav har tilsagn fra Kalundborg Kommune om opførsel af shelter på den nordlige side af Reersø.
Det vil være oplagt, at dette lav arbejder videre med Kalundborg Kommune om opførsel af endnu et shelter på den sydlige side af Reersø, og dermed overtage ét af de sheltere, foreningen har fået tilskud til at opføre.
Der blev oplyst om Grejbank, hvor kajakker kan lejes for kr. 75,- pr dag incl. vest.
Per Lindgren anbefaler, at foreningen investerer i plastik kajakker, da glasfiber er for sarte som undervisnings og øve kajakker.
Han oplyste tillige, at der er sejlforbud på Hallebyåen fra Brovej til Reersø i perioden fra 15. juli til 01. oktober p.gr.a. fuglenes yngletid. og sejlforbud fra Brovej mod Tissø i perioden fra 15. april til 01. oktober p.gr.a Odderen.
Per Lindgren anbefaler, at vi søger tilskud til klubbens aktiviteter gennem Steffen Houlberg.
Han gav følgende adresser www.heltude.dk
Per Lindgren træffes på Per-Lindgren@vindehelsinge.dk tlf. 58859646 samt 22552305.
Irene Rasmussen
14.03.2008.
Referat fra bestyrelsesmøde d. 19. marts 2008 på Strand Alleén, Bildsø Strand.
I mødet deltog den samlede bestyrelse.
01. Træningspladsen, (der bør navngives Sven Heiners Plads), forventes at blive færdig i week-enden 05. – 06. april 2008. Der vil på hvert redskab blive påsat et billede, hvoraf fremgår, hvordan redskabet skal anvendes. Derudover vil der blive sat et skilt op ved pladsen, der anviser, hvordan pladsen anvendes – og i hvilke tidsrum, pladsen er forbeholdt klubbens træning.
02. Træningspladsen vil blive indviet Torsdag, d. 01. maj 2008 kl. 11.00. Der er tilsagn fra borgmester Lis Tribler om at deltage fra kl. 11.15. I forbindelse med indvielsen vil klubbens 3 kajakker blive navngivet af sponsorerne. Dagen tilrettelægges med underholdning. Klubben vil servere pølser og brød, der bliver mulighed for at købe øl og vand. Til afvikling af arrangementet har bestyrelsen brug for 8 – 10 hjælpere bl.a. til at rejse et telt i tilfælde af regnvejr. Bestyrelsen satser på stor mediedækning. Invitation til indvielsen vil blive sendt ud primo april.
 
 
03. Klubbens generalforsamling vil blive afholdt Tirsdag, d. 20. maj 2008 kl. 19.00 i Bildsø Kolonien. I forbindelse med generalforsamlingen inviteres Per Lindgren fra Vinde Helsinge Friluftlaug til at fortælle om klubbens aktiviteter. Indkaldelse til generalforsamlingen skal iflg. Klubbens vedtægter ske med 2 ugers varsel – dette vil dog ske med 4 ugers varsel, da indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde 4 uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen har forslag til ændrede vedtægter bl.a. omkring tidsfristen for indkaldelse til generalforsamlingen. Klubben vil servere kaffe, the og ostemadder.
 
04. Regnskab for 2007/2008 sendes til godkendelse hos revisor, når regnskabsåret er afsluttet 30. april.
 
 
05. Medlemskab af DGI. Bestyrelsen vil anbefale generalforsamlingen, at klubben søger medlemskab af DGI. Dette medlemskab giver bl.a. mulighed for kurser for medlemmerne arrangeret lokalt. Medlemskabet inkluderer ansvars og ulykkeforsikring for klubbens instruktører. Medlemskabet koster kr. 500 i grundbeløb, kr. 150 pr. aktivitet. Vores klub kan optages under aktiviteten ”Friluftsliv” derudover koster det kr. 7.25 pr. medlem. Et årligt kontingent på ca. kr. 1.050
 
06. Der er indhentet tilbud om forsikring fra 2 forsikringsselskaber – en forsikring, der dækker klubbens kajakker. TRYG – forsikring har det mest fordelagtige tilbud. Tryg har tillige en samarbejdsaftale med DGI. En forsikring vil årligt koste ca. kr. 2.500.
 
07. Kajak og vognstativ. Klubben har nu 3 kajakker, hvoraf den ene er en to-er kajak. Der til kommer tilsagn fra Tips og Lotto midlerne om tilskud til yderligere 3 kajakker – når vi selv finder halvdelen af prisen. Kajakkerne opbevares hos 2 af klubbens medlemmer, hvorfra de kan transporteres på hjemmebyggede kajakvogne. Det vil være ønskeligt, om klubben kunne finde økonomi til at erhverve en kajakvogn eller en trailer, hvorpå der kan bygges et stativ til kajakkerne. Vi afventer svar på diverse ansøgninger om sponsorater.
08. Udlejning af kajakkerne. Der vil blive udarbejdet et forslag til et regelsæt for udlejning af og brug af kajakkerne. Kajakkerne kan udelukkende lejes af klubbens medlemmer. Medlemmerne skriver under på , at de kan sejle kajak, samt at de kan svømme. Der vil blive tale en brugerbetaling, der skal gå til vedligeholdelse af kajakkerne. Det hele vil forsøgsvist blive styret gennem en logbog, der ligger ved kajakkerne og indbetaling via webbank. Regelsættet vil blive drøftet på klubbens generalforsamling.
 
09. Slagelse Kommune ansøges om et både- og klubhus på træningspladsen. Et bådehus, der kan huse en kajakvogn med plads til 16 kajakker i den ene ende af bygningen og et klubhus, der kan fungere som samlingsrum for klubbens medlemmer samt andre foreningen/organisationer, der har aktiviteter i Bildsø Skoven.
 
10. Sponsorater. Der er aktuelt sendt ansøgning om tilskud fra adskillige sponsorer. Bestyrelsen ønsker at holde medlemskontingentet på et så lavt niveau, at alle kan være med. Finansieringen af klubbens aktiviteter vil derfor være afhængig af tilskud fra sponsorer.
 
11. Klubtøj. Ved indvielsen af træningspladsen samt ved klubbens generalforsamling vil der være mulighed for at se og bestille klubtøj. Der er ved at blive indhentet tilbud på kasketter, sorte med gråt navnetræk.
 
12. Børneaktiviteter. Bestyrelsen satser stadig på at komme i kontakt med børnefamilier, der har lyst til at deltage i klubbens træning og på skift passe hinandens børn. På sigt satser vi på, at få anlagt en naturlegeplads i den inderste del af træningspladsen – evt. i form af et nedlagt træ.
 
Referat
Irene Rasmussen.
25.03.08
Back To Top