Loading....

Hvordan træner vi

Få et indblik i vores aktiviteter

I Aktiv Natur Velvære træner vi i naturen.

Vi favner bredt med mange aktiviteter og med et kun medlemskab, kan du vælge mellem: naturfitness – styrketræning – gang – løb – mountainbike – havkajak – Yoga og Qi Gong.

Holdtræningen tilrettelægges så alle kan deltage uanset alder, træningserfaring og styrke.

 

Et typisk program for fitness træningen på vores naturfitnessplads i BIldsø Skov hver søndag i sommerhalvåret kl. 9.30 – 10.30 ser således ud:

Ca. 10 min. fælles opvarmning med fokus på åndedrættet.
Ca. 15 min. Styrke og konditionstræning på træningspladsen eller i skoven.
Ca. 30 min. hvor man enten fortsætter på pladsen med pulstræning / styrketræning. Eller man kan gå – løbe, eller cykle rundt i skoven. Alt sammen niveauopdelt efter evner, som man nu finder sammen med

Der afsluttes med ca. 5 min. udstrækning.

 

Fitness træningen foregår på pladsen, hvor vi bruger vores træningsredskaber eller går i skoven og bruger naturens træningsredskaber.

 

Har du lyst til at vandre, løbe eller cykle, kan du vælge at deltage i den fælles opvarmning, en del at Fitnesstræningen på pladsen eller i skoven – og herefter gå, løbe eller cykle – og vende tilbage for at deltage i den fælles udstrækning.

 

Vil du deltage i Yoga, der foregår søndage kl. 10.40 – 11.40 på træningspladsen eller på strandengen – alt afhængig af vejret.

Yogaen tilrettelægges ud fra deltagernes forudsætningen. Der tages udgangspunkt i den klassiske Hathayoga, der indeholder styrke, stræk, balance, afspænding i forening med et bevidst åndedræt.

Er du medlem, indeholder dit medlemskab deltagelse i yoga. Gæster betaler 50 kr. pr gang for deltagelse.

 

Vil du deltage i Qi Gong, sker det som et ”pop up” arrangement, hvor du får besked via sms, når der er et arrangement. Som oftest onsdage aftner.

Qi gong er en over 5000 år gammel kinesisk lægekunst, hvor man stående udføre en række meditative bløde bevægelser, og forener åndedræt og tankekoncentration. 

 

Vil du deltage i havkajak, sker det ligeledes som et ”pop up” arrangement, hvor du får besked via sms, når der kan ros fællesroning. Da vi ror i Storebælt, er vi stærkt afhængig af vejrforholdene.

Foreningen af holder selv i løbet af sæsonen kajakkurser for både begyndere og øvede efter DKF IPP-standarder. 

2 – 3 gange om året tager vi på en fællestur til en spændende destination på Sjælland. 

Foreningen råder over en snes kajakker med udstyr. 

 

Der er instruktører til Fitness, Yoga, Qi gong og havkajak. Gang, løb og cykling er selvtræning – men sammen med andre.

Back To Top