Hjerteredderkursus
Lær at redde liv
Du skal have betalt kontigent for året før du kan tilmelde dig kurset
Om kurset
30 minutters intro i genoplivning
Hvert år får ca. 5.000 danskere hjertestop udenfor hospitalet, det er 15 mennesker om dagen!
Ved du, hvad du skal gøre, hvis du oplever et andet menneske få hjertestop? ❤️
Hurtig hjælp er afgørende ved hjertestop og det kan øge chancen for at overleve med op til 70%.
Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand vil gerne tilbyde alle vores medlemmer et GRATIS Hjerteredderkursus.
Men da der kun er plads til 15 personer på hvert kursus, skal du skynde dig at tilmelde dig. Ved flere tilmeldinger kommer man på en venteliste og vi forsøger så at lave et kursus mere.
På kurset lærer du hvordan man laver hjertemassage, kunstigt åndedræt og at bruge en hjertestarter. Der bliver også gennemgået hvad man siger, når der ringes 1-1-2. Kort fortalt så lærer du hvordan du kan redde liv.
Forudsætninger
Alle kan deltage, uanset om du kender til hjerteredning eller ej. Efter introen til hvordan hjertestarteren bruges er der tid til spørgsmål og at nogle kan prøve at trykke på førstehjælpsdukken.
Påklædning
Tag behageligt tøj på, for hvis du er en af dem som godt kunne tænke dig at prøve selv at trykke på dukken, så foregår det på gulvet.
Tilmelding
Tilmeldingen sker via Conventus, hvor du skal bruge dit medlemsnummer. Når du trykker på den grønne “Book” knap under “Booking” kommer der et pop-up vindue hvor du skal logge ind. Har du glemt din kode kan du få tilsendt en ny over mail.
Booking
Betaling
Arrangementet er fuldkommen gratis for alle medlemmer. Hvis der er stor tilslutning vil vi forsøge at oprette et kursus mere – så tøv ikke med at tilmelde jer!