FRILUFTS IDRÆTSMÆRKE
Friluftsidrætsmærket, som er igangsat på initiativ fra Aktiv Natur Velvære, og sket i samarbejde med DGI og baseret og videreudviklet på baggrund af det ordinære ”Idrætsmærke” i DGI regi.
Da interessen for at tage Frilufts Idrætsmærket har været faldende i foreningens regi, er der ikke længere en fast træningsdag for udførelsen af mærket. Men hvis man har interesse for at kunne udfordre og ”måle” sine præstationer, må man selv tage initiativ til at finde en makker eller flere og komme i gang med træningen og øvelserne
Øvelserne er baseret på at kunne tages i naturen og med de redskaber og lokaliteter foreningen råder over.
For at kunne tage Friluftsidrætsmærket, skal man have en makker, som kan dokumentere ens præstationer. Man fungerer dermed som både hjælper og dommer for hinanden.
I år 2009 blev mærket prøvekørt og testet i Bildsø Skov og Strand AKTIVNATUR VELVÆRE og blev herefter tilbudt landet over.
Skemaerne med angivelse af diverse øvelser og discipliner for mænd og kvinder kan downloades nedenfor.
Skemaerne er udarbejdet i PDF format og burde kunne downloades af alle. Man printer først siderne “1 og 2”. Vender herefter papirerne og lægger dem i printeren igen og printer herefter siderne “3 og 4” .
Såfremt du får vendt papirerne rigtigt, skulle du kunne folde de to A4 ark på midten og få et 8 siders skema, som er lige til at udfylde.
Når du udfører øvelserne, bør du finde en makker som fungerer som din “kontrollant” og hjælper. Det behøver ikke være den samme person hver gang. – vær ærlig overfor dig selv med øvelsesudførelsen – og husk det er kun dig selv som du kan snyde.
God fornøjelse.
DGI udsteder ikke længere et decideret ”idrætsmærke”, men vi kan i foreningen udfærdige et ”diplom” som beviser ens duelighed og præstation.