NYHEDSBREVE
Kort info 29.august 2010
Kære venner
FDB´s medlemsblad Samvirke september udgave er netop udkommet. Som bekendt havde vi besøg af en journalist og en fotograf den 15. august, hvor vi også havde Sumba på programmet. Der blev en ganske flot artikel ud af det og flere af jer kan nyde at se jer selv afbilledet i bladet. Jeg har netop lagt filen ind på vores hjemmeside og kan ses på adressen: http://www.aktivnatur.dk/Div–omtale-og-artikler – hvor i samtidig kan diverse andre omtaler gennem tiderne. Dem som endnu ikke har set TV2 øst udsendelse med os, kan se/gense udsendelsen der.
Kajakkursus:
Fortsætter kajakkurset for de mere øvede/rutinerede blev desværre aflyst onsdag den 25. august, da det stormede helt vildt. Men kurset i torsdags blev gennemført.
Næste kursus onsdag den 1. september (kl. 18.00) har fortsat nogle ledige pladser. Både Bettina og jeg tager mod bestilling. – Så skynd jer.
Ekstra instruktion:
Vi har besluttet at hyrer pigerne til et par ekstra instruktioner. Det foregår søndag den 29. august og søndag den 26. august. Da vi bege datoer har Qi-Gong bliver træningen her kun på en time.
Friluftsidrætsmærket:
Sidste dag for aflevering af skemaer er næste søndag den 5. september. Da jeg selv er forhindret i at møde frem, bedes skemaerne afleveres til et af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer. Vi forventer så at afholde et medlemsmøde på pladsen onsdag den 22. september, hvor mærkerne bliver udleveret. (herom nærmere).
Shelterene:
Det er nu aftalt med Slagelse kommune, at shelterene opstilles følgende steder: Bildsø Strand – Kongsmark Strand – Frølunde Fed. De forventes alle at være sat op senest i uge 43. vi har derfor besluttet at vi holder juletur med Gløgg og æbleskiver samtidig med en mindre indvielses højtidelighed af shelterene. (herom nærmere – men reserver datoen)
Til alm. orientering:
Simonne starter Funktionel træning på Gerlev Idrætshøjskole – (Se vedhæftede fil). Karen holder reception med sit nye Livsnyder og Yoga Studio torsdag den 2. sept. Kl. 14 – 17 (se vedhæftede fil).
De bedste hilsner
Sven
NYHEDSBREV NR. 1 . 25. MAJ 2007
Fra: Sven Heiner [sven@heiner.dk]
Sendt: 25. maj 2007 00:19
Emne: Nyhedsinfo Aktiv Natur Velvære
Vedhæftede filer: Løbeseddel for deltagelse i Qi Gong.pdf; TILMELDINGSSKEMA.doc; OPSLAG KOM OG VÆR MED 02.05.07.doc; Bestyrelsesmøde d. 18. maj. 2007.doc; TV2 indslag om Aktiv Natur Velvære17.asx
Kære venner
Hermed lidt nyt fra foreningen.
Vores arrangement i søndags med instruktion i Qi Gong af Claus Gyllun var en stor succes, idet 14 medlemmer deltog og fik en fornøjelig og lærerig formiddag.
Vi håber og ser frem til, at endnu flere finder tid og vej til stranden søndag den 3. juni, hvor næste lektion finder sted. Claus Gyllun har lovet at medbringe nogle sæt tegninger over de forskellige øvelser, så man bedre kan gå hjem og øve sig. Et sæt med tegninger koster kr. 20,- . Husk at medbringe kr. 25,- til Claus som det koster pr. lektion for medlemmer.
Da foreningen betaler Claus det resterende beløb op til de 50 kr. , der skal afregnes pr. kursusdeltager, har vi naturligvis behov for at få fyldt lidt op i klubkassen, hvor vi ligeledes skal sparre op til redskaberne i skoven. (vi håber dog på lidt støtte udefra).
Man bedes derfor snarest muligt – og gerne inden den 1. juni 2007, indbetale medlemskontingent til foreningens konto i Bank Trelleborg reg. 570 konto 5730427397
Kr. 100,- for enkelt medlemmer og kr. 150,- pr. par.
Til yderligere information vedhæftes referatet fra vores sidste bestyrelsesmøde, så man kan følge slagets gang.
Jeg kan endvidere oplyse, at Lasse Fjeldsted fra Slagelse Kommune Park- og Vej netop har meddelt, at Skovstyrelsen har givet dispensation for etablering af Fitness Plads og bådehus i skovområdet op til Feriekolonien. Så nu vare det ikke længe før det første spadestik bliver taget.
Endvidere vedhæftes endnu engang diverse info materiale (primært til nytilkomne medlemmer), så man evt. kan sætte opslag op, eller videresende info materiale og indmeldelsesskema til venner og bekendte.
PÅ bestyrelsens vegne
De bedste hilsner
– og god pinse til dem af jer, der ikke agter at møde op pinsesøndag og trodse det lovede regnvejr.
Sven Heiner
Nyhedsbrev nr. 2 . juni 2007
Kære medlemmer af Aktiv Natur Velvære
Som tidligere fortalt har Irene og jeg været til møde med en masse mennesker fra diverse forvaltninger af Slagelse Kommune.
Følgende referat vedhæftet denne mail, har vi modtaget fra Lasse Fjeldsted (Teknik og Miljøforvaltningen), som helt fint afspejler hændelsesforløbet.
Jeg kan tilføje at mødet forløb utroligt positivt og meget konstruktivt, med en stor velvilje og imødekommenhed over for vores ideer og ønsker.
Et af vores her og nu ønsker var dog, at kunne få et kommunalt tilskud til de aktiviteter vi har i gang i, med hensyn til instruktør i Qi gong og kommende kajak kurser, samt Fitness instruktør i forbindelse med vores nye anlæg. Vi mener foreningen med vores forskellige tiltag bidrager til den almene folkesundhed, som Slagelse kommune har bebudet man vil gøre en større indsats for. Vores anmodning blev positivt modtaget, men kunne desværre ikke imødekommes, da man pt. ikke har midler til den slags. Hele sundheds politikken skal først politisk bearbejdes i det indeværende efterår. Vi kan så håbe vores initiativ kan finde vej til politikernes bevidsthed og afstedkomme, der fremover bliver øremærket økonomiske midler til tilsvarene motions initiativer, der henvender sig til den store bredde, som vores jo tager sigte på. Vores idegrundlag er jo netop, at kunne tilbyde så mange som muligt nogle muligheder, de fleste normalt vil afholde sig fra at spendere større økonomiske midler på. Derfor er vi afhængig af økonomisk støtte udefra.
Vi skal derfor snarest muligt i gang med at søge sponsor støtte for at kunne fortsætte med vores initiativer. Såfremt nogle sidder inde med nogle kontakter der kunne være mulige sponsor støtter, høre vi gerne om dette.
Vi glæder os til at skulle i gang med ”Fitness anlægget”, hvilket vil ske i løbet af juli måned. Vi hører gerne om der er frivillige hænder, der vil tilbyde sig med hensyn til det praktiske arbejde.
I samme åndedrag vi efterlyser hjælpende hænder, så ville vi være utrolig glade, såfremt nogle i foreningen har forstand på udarbejdelse af hjemmesider, eller kender nogle som for meget beskedne midler, kunne være os behjælpelig med oprettelse af en foreningshjemmeside.
I løbet af juli måned planlægger vi at afholde et medlems hyggemøde nede omkring bålpladsen ved Bildsø Strand. Der er ikke fastsat dato for dette, da vi vil være afhængige af vejret. Nærmere dato vil derfor blive meddelt pr. mail, når femdøgnsudsigten lover sol og sommer.
Ideen er så, at man hver især medtager det man har lyst til at fortærer af mad og drikke.
Flere har spurgt til foreningens konto nr. for at kunne betale kontingent, så den kommer her: Bank Trelleborg reg. Nr. 0570 konto 5730427397
Selvom sommeren står for døren og en del måske skal ud at rejse, så håber vi at se en masse af jer til vores træningsdage søndag kl. 9.30 og onsdag kl. 17.30.
Lige til orientering, så tæller foreningen nu 40 medlemmer. Så det er vi vældig glade for og håber vi fortsat kan holde begejstringen ved lige hos de enkelte medlemmer, så alle bliver i folden.
HUSK VORES ARRANGEMENT MED QI GONG PÅ SØNDAG DEN 24. JUNI KL. 10.30
På bestyrelsen vegne
Sven Heiner (fm)
Nyhedsbrev nr. 3, juli 2007
Hej alle.
Lidt sommerferie info.
Træning:
Den regnfulde og blæsende “sommer” vi er udsat for i øjeblikket har ikke ligefrem været befordrende for fremmødet ved vores træningsdage. Men vi kan dog glæde os over, at vi som regel kan mønstre omkring de 20 +/- medlemer pr. gang om søndagen og omkring det halve antal om onsdagen.
Som det ser ud i øjeblikket har vi følgende hold:
Stavgang 1 – De lidt langsommere gående/natur nyderene.
Stavgang 2 – De lidt hurtigere gående/ de lidt mere motionsivrige natur nydere.
Løb/motion 1 – Gå/løbeholdet med ”sporadisk” besøg på Fitness banen.
Løb/motion 2 – Løbehold med 3 gange besøg på Fitrness banen.
Løb 1 – Moderat løbetempo (ca. 3- 5 km).
Løb 2 – Hurtig løb med afstiker uden for skoven (ca. 7 – 10 km).
Hjælpere:
Da vi i bestyrelsen er et meget begrænset anrtal personer og da vi også kan få forfald til andre gøremål, er det formålstjeneligt, at der er nogle der tager over og leder de enkelte hold, såfremt en af os andre mangler. Vi mener ikke det behøver at være alt for formeldt, men appelere til, at man selv finder sammen i holdene og beslutter sig for hvem der ”føre an” for de fremmødte.
Medlemstilgang:
I skrivende stund har vi registreret 45 indmeldte personer i foreningen, hvilket vi betragter som en stor succes, men vi tager meget gerne mod flere tilmeldinger. Så kender du nogen i din omgangskreds der kunne tænkes at være interesseret, så send nogle af de vedhæftede informationsfiler til vennerne. Du er endvidere særdeles velkommen til at hænge nogle opslag op nogle iøjendfaldende steder.
Sponsorstøtte:
I vores ansøgninger om sponsor støtte, har vi foreløbigt haft held hos NORDEA Bank, der har begavet os med kr. 3.000,- . Hvilket vi er meget taknemmelige for. Det har medført at vi fortsat kan tilbyde nogle af vores aktiviteter med foreningsstøtte. Vi vil snarest følge op med ansøgninger nogel flere steder i håbet om gevinst her også.
Qi Gong:
Med hensyn til aktiviteter kan vi meddele at der er truffet aftale med Claus Gyllun om nogle ekstra gange Qi Gong på følgende dage:
Søndag den 5. august kl. 10.30
Søndag den 19. august kl. 10.30
Søndag den 2. september kl. 10.30
Såfremt vindforholdene tillader det, afholdes instruktionen ved toiletbygningerne som sædvanlig, ellers rykker vi ind i skoven på vores nyetablerede plads ved kolonien.
Husk deltagergebyr kr. 25 for medlemmer.
Kajak:
Endelig kan vi melde ud med et arrangement for de kajak interesserede.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at vores kære medlem Finn Lindsø har indvilliget i, at påtage sig opgaven med at være leder af kajakafdelingen.
Det første instruktionskursus for nybegyndere er planlagt at skulle finde sted onsdag den 15. august kl. 17.30 – såfremt vind og vejrforholdene tillader. Alternativt onsdag den 22. august kl. 17.30 (evt. begge dage såfremt interessen og vejrliget tillader).
Vi har truffet aftale med Jan Nielsen fra den nyåbnede butik Kajak Fun i krydset ved Stillinge strand om at forestå instruktionen. Jan Nielsen lægger alt udstyr til, herunder kajak, pagaj og redningsvest.
Instruktionen har en varighed på 3 timer og er baseret på nybegyndere, eller lidt øvede, der gerne vil lære noget mere, herunder redningsøvelser og pagaj teknik.
Det vil være en god ide, at medbringe et par klemmer og noget at drikke.
Der er plads til maksimalt 7 deltager på et hold, så den der kommer først til mølle!
Som følge af div. Sponsorstøtte og den gode medlemstilgang, er det muligt at gennemføre kajakkurset med et deltagergebyr på kun kr. 100,- – Der betales kontant pr gang.
Tilmelding skal ske pr. mail til undertegnede på min mail adr. sven@heiner.dk
Med hensyn til stedet, vil der tilgå nærmere herom til de tilmeldte, da vindforholdende er en afgørende faktor.
PÅ længere sigt er det tanken at, der vil blive arrangeret fælles ture op langs kysten og evt. ture på Susåen, Tudeå, og Halleby å. Samt hvad nu der kan blive interesse for.
Da vi er bekendt med, at der allerede er en del af foreningens medlemmer der i forvejen har en kajak, vil vi for god ordens skyld gerne have disse registreret. Vi beder derfor om, at man lige melder tilbage hertil (sven@heiner.dk) og fortæller hvilken kajaktype man har og evt. hvor meget eller lidt øvet man er. For disse medlemmer kan vi hurtigere arrangere nogle fælles ture og evt. træning/instruktion.
Vindsurfing:
Vores kære medlem Per Brodthagen har tilbudt at give instruktion i vindsurfing, såfremt der kan samle sig interesse for dette. Det falder fint i tråd med foreningens formål, at være aktiv på alle områder med udgangspunkt i naturoplevelser. Så alle der har lyst til at prøve dette af, bedes melde tilbage hertil på min mail sven@heiner.dk , så vil jeg lade det gå vider til Per der vil sørge for fremskaffelse af nødvendigt udstyr og finde dato for instruktion.
I øvrigt:
Da flere medlemmer har givet udtryk for at de ikke har set fjernsynsudsendelsen fra TV2 øst med indslaget om foreningen, er dette indslag vedhæftet denne mail. Tillige vedhæftes lidt materiale I kan benytte til kapring af nye medlemmer.
Med venlig hilsen – og på gensyn til træningen.
Sven Heiner